20 sager om unge formodet udrejst til væbnet konflikt

I denne gennemgang af 20 sociale sager, hvor kommunen formoder, at den unge er eller har været engageret i ekstremisme og formodes at være rejst til væbnet konflitk i udlandet, ser Ankestyrelsen nærmere på, hvem disse unge er. Formålet med undersøgelsen er at supplere kommunernes radikaliseringsforebyggende arbejde.

Indhold

I denne publikation gennemgår Ankestyrelsen 20 sager, hvor kommunen formoder, at barnet eller den unge er eller har været engageret i ekstremisme og formodes at være rejst ud af Danmark til væbnet konflikt i for eksempel Syrien eller Somalia.

Ankestyrelsen har gennemført denne undersøgelse for det tidligere Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Formålet med undersøgelsen er at skaffe mere viden om de børn eller unge, som formodes at være udrejst til væbnet konflikt med henblik på at styrke det radikaliseringsforebyggende arbejde i kommunerne.

Rapporten er opdelt i kapitler efter temaerne:

Oplysninger om den unge
Sagsbehanling og foranstaltninger i forhold til den unge
Den unges familiære situation
Sagsbehandling og foranstaltninger i forhold til den unges familie
Oplysninger om den unges udrejse til og tilbagevenden fra væbnet konflikt i udlandet

Konklusion

Undersøgelsen omfatter 20 sociale sager om 19 drenge og en pige, hvor kommunerne har mistanke om radikalisering og formodet udrejse til væbnet konflikt i udlandet.
I syv ud af 20 sager er der oplysninger om, at den unge er eller har været udrejst til udlandet. I de øvrige sager fremgår det ikke af de modtagne oplysninger, hvilket kan skyldes, at de unge er udrejst efter, at de er fyldt 18 år. I disse sager er formodningen om de unges udrejse baseret på oplysninger, som kommunen efterfølgende har fået om de unge.
De 20 sager er alle børnesager, som er startet hos kommunen på grund af sociale problemer hos den unge eller familien.
Der tegner sig, på baggrund af de 20 sager, ikke et entydigt billede af særlige karakteristika for de unge eller deres familier.
I to ud af de syv sager, hvor de unge formodes at være rejst til udlandet, er der oplysninger om, at den unge er vendt tilbage til Danmark.
I ni ud af de 20 sager har kommunen modtaget en underetning fra skole, politi m.v. om bekymring for radikalisering af den unge. I de ni sager har kommunerne haft en social sag, hvor flere myndigheder som fx politi, socialforvaltning, skole og SSP er inddraget. I fire ud af de ni sager er en særlig enhed til forebyggelse af radikalisering inddraget.
Halvdelen af de 20 unge er født i Danmark. 16 af de unge kommer fra hjem med indvandrerbaggrund, mens én ung er fra en etnisk dansk familie.
I 15 sager indgår oplysninger om den unges skolegang og uddannelse. Seks af de 15 er fagligt alderssvarende, mens fem unge ikke er. Seks ud af 15 unge passer deres skolegang og seks unge gør ikke.
Over halvdelen af de unge har været involveret i kriminalitet.
Én ung har misbrugsproblemer.
Lidt under halvdelen af de unge har oplevet voldsomme begivenheder i barndommen eksempelvis på grund af opvækst med traumatiserede forældre.
Tre fjerdedele af de unge har følelsesmæssige, sociale, adfærdsmæssige, familiemæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder. I en fjerdedel af sagerne har den børnesagkyndige vurderet, at den unge er uden særskilte vanskeligheder.
Ankestyrelsens børnesagkyndige har vurderet, at en stor del af forældrene har sociale og psykiske problemer i større eller mindre grad.
Kommunen har iværksat foranstaltninger som eksempelvis familiebehandling, kontaktpersonsordning og henvisning til psykiatrisk behandling i en stor del af sagerne. I fem sager har der ikke været iværksat foranstaltninger.

Metode

Undersøgelsen omfatter alene viden om børn og unge, der har haft en social sag i kommunen. Resultaterne af undersøgelse kunne derfor være anderledes, hvis man også ser på de udrejste børn og unge, som ikke har en social sag hos Kommunen.
Socialstyrelsen har udpeget 17 kommuner, som er blevet bedt om at indsende de sociale sager hvor kommunen formodede, at et barn eller en ung var engageret i ekstremisme og udrejst til en væbnet konflikt. Udvælgelsen af sagerne er derfor baseret på kommunernes formodning om, at barnet eller den unge er radikaliseret og udrejst til væbnet konflikt.
Ankestyrelsen har modtaget 20 sager og kender derfor ikke det samlede antal unge, der har en social sag og er formodet udrejst til væbnet konflikt.
På grund af det lille antal sager er mulighed for generalisering på baggrund af undersøgelsen begrænset.