De umulige børn og det ordentlige menneske: Et studie af identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn i en dansk folkeskole - ph.d.-afhandling

Denne ph.d.-afhandling handler om etniske minoritetsbørns identitetserfaringer i den danske folkeskole.

Indhold

I denne afhandling analyseres skoleinstitutionen og børns identitetsopbygning omkring fællesskaber og kulturelle former. I bogen af samme navn "De umulige børn og det ordentlige menneske. Et studie af identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn i en dansk folkeskole", som er udgivet på baggrund af Laura Gilliams ph.d.-afhandling, kan man i bogens første kapitel læse om identitet, kulturelle former og fællesskaber belyst ud fra især Bourdius teoretiske udgangspunkt. Kapitel to, tre og fire introducerer skolen og den særlige kontekst, som folkeskolen udgør i Danmark. Hvorefter kapitel fem, seks, syv og otte handler om bogens informanter, nemlig børnene i 4.-/6.klasse på Sønderskolen. I disse kapitler diskuterer forfatteren, hvordan national og religøs identitet spiller en rolle i børnenes identitetforståelse, fællesskabsfølelse og dannelse af venskaber. I bogens sidste kapitel diskuteres, hvad forfatteren benævner "ballademageridentiteten", og her fokuseres udelukkende på de etniske minoritetsdrenge i 4.-/6.klasse.

Konklusion

Afhandlingen viser, at de etniske minoritetsbørn, stik imod skolens og lærernes intentioner om integration, oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Børnene føler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsætninger, og at de etniske minoritetsbørn laver ballade og er dårlige elever, hvorimod danske børn opfører sig pænt og er dygtige elever. Afhandlingen tydeliggør således, hvordan den danske folkeskoles ideal om "det ordentlige menneske" bringer begreberne om køn, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem børn og lærere på en måde, som ikke fremmer integration.

Metode

Analysen er baseret på feltarbejde på en skole i København, som i afhandlingen omtales Sønderskolen. På Sønderskolen udgør elevsammensætningen 40 % etniske minoritetselever og 60 % danske elever. Forfatteren følger den samme klasse i to omgange - første gang hvor eleverne går i 4. klasse, anden gang hvor eleverne går i 6. klasse.