Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund

Denne undersøgelse belyser kønsroller og social kontrol blandt unge kvinder og mænd med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark.

Indhold

Denne undersøgelse har som formål at undersøge, hvordan ligestilling og kønsroller opleves i minoritetsetniske miljøer, og hvordan dette præger de udfoldelsesmuligheder, livsplaner og strategier, der udvikles hos de unge kvinder og mænd i disse miljøer. Undersøgelsen fokuserer særligt på, hvordan kønsroller, kønsopfattelser og forskellige former for social kontrol kan komme til at virke styrende for de unges liv og integrationsmuligheder. Derudover søger undersøgelsen at afdække, hvornår de unge selv oplever, at grænsen mellem acceptable krav og normer overskrides og bliver til uacceptabel social kontrol. Afslutningsvis belyser undersøgelsen, hvilke motiver, hensyn og normer, der er styrende for forældrenes kønsrolleopfattelser.

Rapporten gennemgår i kapitel 3 eksisterende viden og eksisterende indsatser på området, mens kapitel 4, 5, 6 og 7 rummer analyser af interviewundersøgelsens datamateriale. Kapitel 4 gennemgår en række overordnede mønstre og forskelle med særlig fokus på de baggrundsfaktorer, som informanterne fremhæver i relation til kønsroller og social kontrol, mens kapitel 5 fokuserer på betydningen af kønsroller og social kontrol i relation til de unges valg af uddannelse og arbejdsliv. Kapitel 6 kigger på kønsrollerne og den sociale kontrols betydning for de unges seksualitet og partnervalg, og kapitel 7 ser nærmere på kønsrollerne og den sociale kontrols betydning i relation til de unges deltagelse i fritids- og foreningslivet.

Konklusion

Undersøgelsen viser blandt andet, at unge med ikke-vestlig minoritetsbaggrund – og især unge kvinder – oplever at være udsat for kønsrolleforventninger og former for social kontrol, som i udpræget grad begrænser deres selvstændighed, bevægelsesfrihed, seksualitet, trosfrihed og sociale liv. Dette påvirker de unge i relation til både valg af uddannelse, seksualitet og partnervalg, samt deltagelse i fritids- og foreningsliv. De fleste unge oplever, at deres familie enten er – eller forventes at være – baseret på et traditionelt patriarkalsk familiemønster, som kendetegnes ved et klart alders- og kønshierarki samt en udpræget kontrol med unge kvinders seksualitet. I praksis medfører dette i flere tilfælde omfattende social kontrol og en betydelig indskrænkning af de unge kvinders frihed. Omvendt kan familien ofte tolerere en udtalt forskel mellem normer og praksis, når det gælder unge mænds adfærd. Familiens ære og status er således først og fremmest afhængig af, at familiens kvinder kan siges at være jomfruer, indtil de bliver gift.

I forhold til årsager til social kontrol viser undersøgelsen, at den primære årsag til social kontrol skyldes hensynet til familiens ære. Derudover har familiens minoritetsetniske miljø/netværk stor betydning for årsagen til udøvelsen af social kontrol. Familiens ære afhænger af dens status og prestige i det minoritetsetniske miljø, og den sociale kontrol er derfor nært forbundet med den rolle, som dette miljø spiller for familien og den nærmere karakter af det enkelte miljø. Endelig er det religiøse tilhørsforhold for de flestes vedkommende en medvirkende årsag til udøvelse af social kontrol. Flere informanter henviser således til islam eller til Koranen, når de skal forklare, hvorfor den sociale kontrol udøves.

Undersøgelsen konkluderer, at de unge reagerer forskelligt på de kønsrolleforventninger og den sociale kontrol, som de bliver udsat for. Reaktionsmønstrene kan inddeles i fire idealtyper: Identifikation, tilpasning, dobbeltliv og åben konflikt. De unge kvinder, som har valgt at leve et dobbeltliv eller er i åben konflikt med familien anser den sociale kontrol for at være meget problematisk og uacceptabel. I de tilfælde, hvor de unge kvinders dobbeltliv er blevet opdaget af familien, har kvinderne været udsat for enten fysiske eller psykiske former for vold, herunder voldelig afstraffelse, udstødelse fra familien, tvungne ”genopdragelsesrejser”, trusler om vold eller tvungne ”mødomstjek”. Til sammenligning har de unge mænd, som har valgt at leve dobbeltliv typisk oplevet, at familien har set igennem fingre med deres adfærd og seksuelle normbrud, så længe det er foregået diskret.

I analysen af informanternes syn på homoseksualitet viser undersøgelsen, at de fleste informanter ser homoseksualitet som noget meget unormalt og som en alvorlig religiøs synd. De seks homoseksuelle og biseksuelle informanter, som har deltaget i denne undersøgelse, har alle valgt at leve et udpræget dobbeltliv. Frygten for familiens reaktion har fyldt meget i opvæksten og hensynet til familiens ære og status i det etniske minoritetsmiljø er – eller har været – en væsentlig årsag til ikke ”at springe ud”.

For flere resultater og konklusioner se rapportens side 10 "Kapitel 2 - Konklusioner".

Metode

Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med 37 unge kvinder og mænd samt 22 forældre. Herudover er der foretaget en række interview med ressourcepersoner og eksperter på området.