Konflikt på gadeplan - Når etnisk minoritetsungdom og politi mødes
Gennem de senere år har vi i Danmark været vidne til talrige konflikter mellem unge danskere med anden etnisk baggrund og politiet. Konflikterne og deres konsekvenser skærper mistilliden mellem de unge og politiet og har som mulig konsekvens, at de unges integration vanskeliggøres.
Indhold
Du kan i denne rapport læse om mødet og relationerne mellem unge etniske minoriteter og politiet. Rapporten har særligt fokus på, hvilke konkrete situationer og reaktioner møderne mellem politiet og de unge frembringer samt hvilke faktorer, der har særlig påvirkning og indflydelse på fremkomsten af disse situationer og reaktioner.
Rapporten indeholder følgende kapitler:
-
Kapitel 1: Her kan du læse en generel beskrivelse af undersøgelsens problemfelt og de anvendte metoder.
-
Kapitel 2: Her kan du læse om de konkrete møder mellem politi og de unge etniske minoriteter. Undersøgelsen har identificeret syv forskellige typer af møder, som analyseres ud fra to overordnede kategorier: rutineprægede og anspændte møder.
-
Kapitel 3: Her kan du læse om de anspændte møder mellem politi og de unge.
-
Kapitel 4: Her kan du læse om de faktorer, som i undersøgelsen er identificeret som vigtige for forståelsen af møderne.
-
Kapitel 5: Her opsummeres undersøgelsens vigtigste konklusioner og der peges på en række områder, hvor der kunne laves foranstaltninger, som kunne reducere konfliktniveauet mellem de unge og politiet.
Konklusion
Undersøgelsen konkluderer, at en del af de unge etniske minoriteter er marginaliserede og mange af de unges familier befinder sig i en truet situation på grund af dårlige boligforhold, sprogproblemer, manglende arbejdsmarkedstilknytning osv. Disse faktorer giver mange af de unge med anden etnisk baggrund et andet udgangspunkt for klare sig i det moderne samfund end de fleste etnisk danske unge.
De unges marginalisering øger faren for, at disse unge reagerer med vrede og frustration. De unge oplever ikke at blive hørt eller blive respekteret, og de oplever, at deres kultur problematiseres i medierne, blandt mange politikere og i store dele af befolkningen, hvor de også ofte bliver sat i forbindelse med kriminalitet. Disse problemstillinger spiller ind på alle møderne mellem de unge og politiet.
Politiet og de unge møder ofte hinanden, fordi politiet har et særligt øje til de unge, som politifolk generelt opfatter som særligt kriminelle, og fordi de unge via deres opførsel i det offentlige rum tiltrækker sig opmærksomhed fra store dele af befolkningen. De fleste af disse møder er det, som undersøgelsen har defineret som rutineprægede møder, der ikke sætter sig spor i form af arrestationer, tiltale eller andre retslige konsekvenser. Ikke desto mindre konkluderer undersøgelsen, at konfliktniveauet er højt. Det kommer til udtryk i tilbagevendende, automatiske og rutineprægede diskussioner mellem politiet og de unge. Disse diskussioner centrerer sig ofte om tre forhold: udlevering af identifikationspapirer, om hvor de unge må og ikke må være, og om at de unge blander sig i politiets arbejde. Politiet oplever yderligere, at etniske unge, som holder sammen i grupper, forsvarer hinanden og derfor ofte blander sig i politiets arbejde. Denne indblanding er provokerende for politiet og ofte årsag til konflikt.
Undersøgelsen har endvidere identificeret konflikter mellem de unge og politiet, som de benævner "anspændte møder". De anspændte møder finder typisk sted mellem grupper af unge og grupper af politi og leder ofte til bøder, arrestationer og voldelige sammenstød. I forhold til de rutineprægede møder er de anspændte møder karakteriseret ved, at betjentene oplever ikke at være i fuld kontrol over et måske stort antal etniske unge, hvorfor de reagerer mere kompromisløst og konsekvent. Politiet er i disse møder nervøse for, hvad de unge kan finde på, og de har en opfattelse af, at de unge potentielt kan overfalde dem. Politiets tolerancetærskel falder i disse situationer, og de reagerer med en større demonstration af magt. De unge udnytter disse situationer som muligheder for at få afløb for deres frustration over for politiet oftest i form af verbale tilsvininger.
Rapporten konkluderer, at trods den nedslående konklusion omkring det konstante konfliktniveau og de forudsigelige konfrontationer mellem de unge og politiet, kan forudsigeligheden hjælpe, idet det bliver muligt at forudse, hvornår det går galt i mødet. Rapporten anbefaler således, at nogle procedurer kunne ændres i mødet mellem politiet og de unge. Andre undersøgelser viser blandt andet, at omgangstonen er vigtig i mødet, og der er således indikationer på, at hvis politiet forklarer sig bedre til de unge, forstår og respekterer de unge i højere grad politiets handlinger til trods for, at der ikke er tale om nærpolitifolk, som de kender, hvilket måske kan være med til at reducere konfliktniveauet.
For flere konklusioner se rapportens kapitel 5 side 71.
Metode
Rapportens undersøgelse er baseret på observationsstudier samt kvalitative interviews.