Mental sundhed og trivsel i skolen hos unge flygtninge og indvandrere

Denne rapport handler om unge fra traumatiserede flygtningefamiliers mentale sundhed i skolen. Rapporten er baseret på et forskningsprojekt, som har belyst emnet gennem en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse.

Indhold

Denne rapport beskriver et samarbejdsprojekt mellem Oasis Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for psykologi, Københavns Universitet. 

Projektet undersøger den mentale sundhed hos børn fra traumatiserede flygtningefamilier og sammenligner dem med børn fra indvandrer- og etnisk danske familier. Formålet med undersøgelsen er at bidrage til en øget viden om den mentale helse hos unge fra flygtningefamilier, for at kunne forebygge psykiske vanskeligheder. 

Forskningsprojektet har belyst emnet gennem en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. Rapporten består af fem hoveddele: 

• Første del af rapporten beskriver det samlede projekt, herunder projektets formål, målgruppe og indsamling af data.
• Anden, tredje og fjerde del beskriver projektetes kvalitative del. Her beskrives formål, de anvendte teorier, modeller og inspirationen til udformning af projektet. Derudover beskrives mønstre og dynamikker i de 15 interviews. Den detaljerede analyse af de unges fremstilling findes som bilag til rapporten.
• Femte del beskriver den kvantitative del af projektet. Her beskrives formål, gennemførelsen og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen.
• Sjette del indeholder en sammenfatning af projektets resultater.
• Syvende del præsenterer en række anbefalinger til, hvordan skolen kan støtte unge fra traumatiserede flygtningefamilier.
• Ottende del indeholder analyserne af de enkelte interviews.

Konklusion

• Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viste få forskelle mellem unge fra indvandrerfamilier og etnisk danske familier, mens unge fra flygtningefamilier viste særlige psykiske vanskeligheder. Rapporten påpeger dog, at ikke alle børn og unge fra flytgningefamilier har psykiske problemer.
• Interviewundersøgelsen viste, at de unge, som var rekrutteret fra familier, der var vurderet som traumatiserede, udviste stresssymptomer i større eller mindre omfang. Samtidigt gav flere af dem udtryk for, at de trivedes. Dette betød, at de psykiske vanskeligheder ikke var synlige for deres omgivelser og at de unge derfor ikke fik den hjælp, de havde behov for.
• Projektet konkluderer, at det er vigtigt at være opmærksom på de unge, som lever med skjult stressbelastning, da deres psykiske vanskeligheder sandsynligvis ikke forsvinder af sig selv.
• De unges omgivelser, som for eksempel skolen, er meget vigtige i forhold til at opdage de unges vanskeligheder og tage initiativ til, at de unge får den rigtige støtte og hjælp.
• Lærerne og skolelederne svarer på spørgeskemaerne, at der ofte er manglende viden indenfor området og har et stort ønske om at få mere viden om traumatisering og flygtninges vilkår.
• Flere skoler ønsker at blive informeret af Socialforvaltningen om børn og unge fra flygtningefamilier, som de modtager i skolen.

Rapporten anbefaler:

• At personalet i skolen bliver tilbudt kurser i stressbelastning og håndtering af denne.
• At skolen og lærere får mere generel og konkret viden om børn og unge med flygtningebaggrund.
• At skolerne er opmærksomme på at sikre, at de unge har tilstrækkelige danskkundskaber.
• At tale med de unge. Mange af de unge udtrykker behov for at kunne tale med deres klasselærer om, hvordan de har det.
• At tale om emner som stress, angst og psykiske vanskeligheder på klasseplan.
• Klasseundervisning og samtaler om at være flygtning.
• At skolerne er opmærksomme på mobning og udarbejder strategier for at stoppe mobning.
• Tværfagligt samarbejde om udsatte børn og unge.