Sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning - En lingvistisk etnografisk undersøgelse
Hvis du ønsker et nyt perspektiv på modersmålsundervisning, som er andet end blot statiske målinger af effekterne ved denne, så kan du i denne ph.d.-afhandling læse om en forskers undersøgelse af, hvordan modersmålsundervisning gøres og opleves i en bestemt 2. klasse på en aarhusiansk folkeskole.
Indhold
Forskeren undersøger modersmålsundervisning på en folkeskole i udkanten af Aarhus, hvor hun har en bestemt 2. klasse som omdrejningspunkt. På denne skole er modersmålsundervisning i arabisk, dari, pashto, tyrkisk og somali en del af skolens curriculum.
Undersøgelsen er en såkaldt lingvistisk etnografisk undersøgelse. Lingvistisk etnografi er en nyere forskningstradition. Denne tradition sætter fokus på sammenhængen mellem sprog og socialitet gennem etnografisk udforskning af sproglig praksis. I en lingvistisk etnografisk analyse vil forskeren gerne forbinde en detaljeret og sprognær analyse af sproglig praksis med en analyse af overordnede magt- og værdistrukturer. Den konkrete sproglige praksis, som forskeren undersøger, menes at være indlejret i sådanne strukturer.
Forskeren søger svar på følgende forskningsspørgsmål:
- Hvilke sproglige ressourcer bringes i anvendelse i og omkring modersmålsundervisning, og hvordan gives de social betydning?
- Hvordan investeres der i og tilskrives værdi til sprog og sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning?
Afhandlingen er delt op i 13 kapitler, som omhandler følgende:
- Kapitel 1 er rapportens indledende kapitel.
- I kapitel 2 foretager forskeren en indkredsning af modersmålsundervisning, som den bliver til i en dansk kontekst over tid.
- I kapitel 3 præsenteres Søndervangskolen, hvor forskeren har lavet sit feltarbejde. Dertil præsenteres de børn og voksne i og omkring 2. klasse, som spiller hovedrollerne i afhandlingens analyser.
- I kapitel 4 og 5 præsenterer forskeren afhandlingens metateoretiske, teoretiske, metodologiske og analytiske grundlag.
- I kapitel 6 foretages en belysning af det empiriske materiale, som afhandlingen bygger på.
- I kapitel 7 retter forskeren opmærksomheden mod forskerpositionering og sproglige hierarkier i et flersproget felt. Med kapitel 7 begynder afhandlingens egentlige analysekapitler.
- I kapitel 8 sættes der fokus på, hvordan børnene i 2. klasse distribueres til modersmålsundervisningen.
- I kapitel 9 fokuserer forskeren på arabisk.
- I kapitel 10 sættes der fokus på at opfinde modersmålsundervisning.
- I kapitel 11 rettes blikket mod at udfordre modersmålsundervisning.
- I kapitel 12 anlægger forskeren et tværsnit på modersmålsundervisningen og ser på investering i modersmål og modersmålsundervisning.
- I kapitel 13 samles trådene.
Metode
Udgangspunktet i forskerens lingvistisk etnografiske undersøgelse er et feltarbejde. Forskeren trækker på en grundlæggende antropologisk forståelse af feltarbejde, hvor dette betragtes som andet og mere end teknikker og metoder til at indsamle data.
Feltarbejdet er i denne forståelse snarere en række strategier, som tages i brug for at få øje på kompleksiteten ved menneskelig sameksistens. I feltarbejdet veksler forskeren mellem at observere og at deltage, mellem nærvær og distance, mellem indlevelse og analyse. Denne vekslen kaldes for deltagerobservation.
Forskeren har lavet et feltarbejde på en folkeskole, hvor hun har deltaget i modersmålsundervisning og anden sprogundervisning, taget feltnoter undervejs, taget fotos, lavet videooptagelser, indsamlet tekstmateriale, interviewet skoleledelse og modersmålslærerne samt foretaget gruppeinterviews med børnene i 2. klasse, hvor hun har inddraget fotos.