Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grundskolen - En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og etniske danskere

Denne rapport handler om, hvordan etniske minoritetsunge med baggrund i ikke-vestlige lande klarer sig efter grundskolen. Rapporten ser blandt andet nærmere på uddannelses- og beskæftigelsesmønstre efter grundskolen hos etniske minoritetsunge og sammenligner med etnisk danske unge.

Indhold

Omkring 10 % af eleverne i grundskolen i Danmark er etniske minoriteter med baggrund i et ikke-vestligt land. Samtidigt viser tidligere undersøgelser, at disse elever klarer sig dårligere end etnisk danske unge i uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Denne rapport ser nærmere på uddannelses- og beskæftigelsesmønstre for etniske minoritetsunge med ikke-vestlig baggrund og sammenligner med etnisk danske unge.

Først i rapporten belyses overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Her ses der blandt andet nærmere på, om de unge er påbegyndt en ungdomsuddannelse seks år efter grundskolen og om de har gennemført en ungdomsuddannelse syv år efter grundskole. Derefter ses der nærmere på de unges beskæftigelsesstatus i op til 16 år efter endt grundskole. Her undersøges for eksempel uddannelsesniveauets betydning for beskæftigelsesstatus syv og 16 år efter grundskolen. Til sidst ses der nærmere på sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelsesstatus.

Konklusion

Etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande står i dag svagere uddannelsesmæssigt og på arbejdsmarkedet end etniske danskere.
Etniske minoritetskvinder har i den undersøgte periode forbedret deres position, mens mændenes position på arbejdsmarkedet, i forhold til etnisk danske mænd, ikke har ændret sig.
De etniske minoriteter har væsentligt lavere karakterer i dansk og matematik i 9. klasse end etnisk danskere.
Færre blandt de etniske minoriteter fuldfører en ungdomsuddannelse indenfor syv år efter grundskolen sammenlignet med etniske danskere. Forskellen mellem grupperne reduceres dog fra år 1995 til 2005.
Etniske minoriteter har større frafald end etnisk danske unge på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser.
Fordelingen på beskæftigelsesstatus, i op til syv år efter grundskolen, viser, at etniske minoritetsunge har en svagere tilknytning til uddannelserne og arbejdsmarkedet end etniske danskere. Indvandrene, som er kommet til Danmark i 6-15 års alderen, har den svageste tilknytning til uddannelserne og arbejdsmarkedet i årene efter grundskolen.
Personer, der ikke tager en ungdomsuddannelse indenfor syv år efter endt grundskole, har en meget svagere tilknytning til arbejdsmarkedet både syv og 16 år efter grundskolen, end personer som har taget en ungdomsuddannelse.
Uddannelse er vigtig for arbejdsmarkedstilknytningen for både etniske minoriteter og etniske danskere.
Tidligere undersøgelser viser, at familiebaggrund har betydning for, hvordan en ung klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Denne undersøgelse peger også på en sammenhæng mellem familiens socioøkonomiske baggrund og de unges uddannelses- og beskæftigelsesmønstre.
Hvis etniske minoritetsunges muligheder på arbejdsmarkedet skal forbedres, er der udfordringer for skole- og uddannelsessystemet. Eksempelvis er der store udfordringer i forhold til de erhvervsfaglige uddannelser, da etniske minoriteter har et særligt stort frafald på disse uddannelser.

Metode

Analyserne i denne rapport er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.