Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Psykiatri

Børn med autisme og skolevægring

I denne rapport kan du tilegne dig viden om målgruppen; normaltbegavede børn og unge med autisme i alderen 11-16 år, som sjældent eller aldrig kommer i skole. Årsagerne til målgruppens skolevægring er mange og forskelligartede fra barn/ung til barn/ung.

Indhold

VISO – Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og specialundervisningsområdet har de seneste år fokuseret på henvendelser om børn og unge med autisme, der isolerer sig socialt og kommer i skole meget lidt eller slet ikke.  

I denne rapport kan du læse en undersøgelse gennemført af Socialstyrelsen, som kortlægger viden og erfaringer om målgruppen; normaltbegavede børn med autisme og skolevægring i aldersgruppen 11-16 år og den type problemstillinger, der kommer til udtryk i VISO-sagerne.

Opsamlingen henvender sig primært til ledere og fagprofessionelle i de forvaltninger og skoletilbud, der arbejder med normaltbegavede børn med autisme. Herunder sagsbehandlere, ledere og medarbejdere i PPR, såvel som skoleledere og lærere. Dertil kan den være relevant for forældre til normaltbegavede børn med autisme samt for tilbud og brugerorganisationer, der har fokus på målgruppen.

Udgangspunktet for undersøgelsen er en gennemgang af 35 udvalgte VISO-sager om målgruppen.

Konklusion

Følgende er et udpluk af rapportens konklusioner:

  • VISO-specialisterne identificerede i alt 58 forskellige årsager til skolevægring i de 35 sager. Årsagerne omhandlede bl.a. utilstrækkelig specialpædagogiske forudsætninger hos medarbejderne i skoletilbud samt om nødvendigheden af, at forældre har mestringsstrategier i forhold til barnets specifikke udfordringer og behov.
  • Gennemgangen af og interview med VISO-specialisterne i de udvalgte VISO-sager viser, at der ikke findes én metode eller enkle redskaber, som kan fungere som løsning på skolevægringen.
  • Eftersom to børn med autisme ikke er ens, understreger VISO-specialisterne vigtigheden af, at alle aktører arbejder på at skabe en indsats, der er tilpasset det enkelte barn.
  • Litteraturstudiet har ikke kunnet identificere konkrete indsatser, der kan anvendes i forbindelse med autisme og skolevægring blandt børn. Og der er i forbindelse med litteraturstudiet ikke fundet studier, der specifikt belyser sammenhængen mellem børn med autisme og skolevægring.
  • Litteraturstudiet peger bl.a. på, at det er relevant at støtte børn med autisme i deres relationer i skolen gennem træning af færdigheder.

Metode

Udover gennemgangen af de 35 VISO-sager er der gennemført en interviewbaseret og systematisk afdækning af VISO-specialisternes rådgivning og indsats med hovedparten af de VISO-specialister, som aktuelt inddrages i at løfte VISO’s udrednings- og rådgivningsopgaver om autisme og skolevægring.

Derudover er der foretaget et nationalt og internationalt litteraturstudie med henblik på at afdække viden om målgruppen og problemstillinger omkring skolevægring samt mulige lovende indsatser og indsatser med dokumenteret effekt.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Socialstyrelsen
Årstal
2016
Udgiver
Socialstyrelsen, 34 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Autismens ABC

Socialt Fagforlag, 126 sider 2015

Skal jeg fortælle dig om autisme? En guide til venner, familie og professionelle

Dansk Psykologisk Forlag, 54 sider 2014

Autismevenlig undervisning

Hans Reitzel Forlag, 163 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank