Den sårbare inklusion - Diagnoser og fællesskabende pædagogik i dagtilbud
I denne bog kan du få inspiration til, hvilke pædagogiske tilgange du kan anvende i praksis i forhold til inklusion.
Indhold
I bogens første del gives der en indføring i psykiatriske diagnoser, som har været i kraftig stigning de sidste år. Der er særligt fokus på ADHD og forstyrrelser inden for autismespektret. I bogens første del er der altså et individfokus. Dette fokus flyttes over på fællesskabet i bogens anden del. Her præsenteres tilgange til det fællesskabende pædagogiske arbejde, som omhandler alle børn, med eller uden diagnoser. I bogen gives der forslag og eksempler på, hvordan du kan arbejde med:
- Organisatoriske betingelser for inklusion
- Pædagogiske betingelser for inklusion
- Fysiske betingelser for inklusion
- Færdighedsbaseret inklusion
- Social inklusion
Forfatteren er ph.d. i Pædagogisk Psykologi og har gennem 10 år beskæftiget sig med forskellige pædagogiske tilgange i forbindelse med arbejde med børn med psykiatriske diagnoser. Bogen er primært skrevet til pædagogiske medarbejdere i dagtilbud, men både pædagoger, lærere og ledere i fritidstilbud og skoler kan have glæde af at læse den. På Dafolos hjemmeside kan du frit downloade figurer m.m., der kan hjælpe dig i dit arbejde med at anvende de beskrevne pædagogiske tilgange i bogen. Bogen indeholder nedenstående hoved- og underkapitler:
Børn i vanskeligheder - med eller uden diagnoser
- Børn, "der er noget med"
- Når børn diagnosticeres
- Diagnoser, sårbarheder og vanskeligheder: hvordan, hvor mange og hvorfor?
- Udpegning, behandling og bekymringer
Fra barn til pædagogik
- Fra inklusion til fællesskabende pædagogik
- Betingelser for det inkluderende arbejde
- Organisatoriske betingelser for inkluderende fællesskaber
- Pædagogiske betingelser for inkluderende fællesskaber
- Fysiske betingelser for inkluderende fællesskaber
- Færdighedsbaseret inklusion
- Social inklusion