En overlevelsesguide til børn med ADHD
Denne bog er skrevet til børn og unge med ADHD eller ADD. Bogen har til formål at hjælpe børnene med at forstå deres diagnose og klare forskellige hverdagssituationer.
Indhold
Denne bog er skrevet direkte til barnet med ADHD eller ADD. Forfatteren er ph.d. og arbejder som psykolog i egen praksis med familier med børn med ADHD og ADD. Bogen indeholder gode råd, quizzer, huskelister, strategier og aktiviteter til børn med ADHD og ADD.
Bogen indledes med en forklaring på, hvordan man som læser kan bruge bogen. Bogens første kapitel beskriver diagnosen ADHD. Andet kapitel beskriver metoden KIKS og hvordan man kan få en lettere hverdag med brug af metoden. Bogen tredje kapitel handler om medicin og om, hvordan medicinen virker. Fjerde kapitel handler om kost, om hvad der er godt at spise og hvad man som barn med ADHD bør undgå at spise. Femte kapitel handler om livet hjemme og om udfordringer i familien. Sjette kapitel handler om skolen og om, hvordan man får en bedre skoledag. Syvende kapitel handler om venner og om, hvordan man får og beholder venner. Ottende og sidste kapitel omhandler følelser og giver otte gode råd til, hvordan man håndtere stærke følelser.