Evaluering af netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge

Om netværksgrupper for familier med børn og unge med psykosociale funktionsnedsættelser

Indhold

Formålet med netværksgrupperne er at skabe bedre betingelser i familier med børn eller unge med sindslidelser. Tankegangen er, at forældrene i netværksgrupper både får mulighed for en umiddelbar erfaringsudveksling med de andre forældre og får øget deres viden, redskaber og forståelse for børnenes sygdom og situation. Forældrenes øgede kompetencer har til hensigt at forbedre vilkårene for såvel barnet som søskende og familien som helhed. Dette formodes som en langsigtet effekt at kunne forebygge såvel anbringelser som indlæggelser og således medvirke til at holde familierne sammen.

Rapporten er en evaluering af ni projekter, hvor netværksgrupper er oprettet for forældre til børn eller unge med psykosociale funktionsnedsættelser. Evalueringen har til formål at undersøge, hvorvidt netværksgrupperne har medført en effekt i forhold til forældrenes såvel som børnenes trivsel samt forebyggelse af anbringelser og indlæggelser. Evalueringen skal samtidig afdække de parametre, som har betydning for denne effekt.

Rapporten indeholder også evaluators anbefalinger til fremtidige netværksgrupper for samme målgruppe.

Konklusion

Evalueringen viser følgende hovedresultater:

• Der er stor tilfredshed med netværksgrupperne blandt forældrene.
• Netværksgrupperne bidrager til, at forældrene får større kendskab til og forståelse for deres børns sygdom og konsekvenserne for familiens situation.
• Gennem erfaringsudveksling, undervisning og supervision får forældrene redskaber til at håndtere deres barn på en mere hensigtsmæssig måde.
• Forældrenes udbytte knytter sig især til oplevelsen af at blive afstigmatiseret med mulighed for at tale om og give udtryk for de oplevelser og følelser, forældrene ikke taler med mange andre om.
• Børnene giver udtryk for, at de oplever, at deres forældre er blevet bedre til at forstå dem.
• Der er kommet færre konflikter i familien, og forældrene har mere overskud til at tage sig af eventuelle søskende uden diagnoser.
• Selvom det er svært at påvise netværksgruppernes effekt på børnenes trivsel, direkte sammenlignet med effekten på forældrene, skønner evaluator, at netværksforløbene har medvirket til at forbedre børnenes trivsel i større eller mindre grad.

Metode

Evalueringen er en følgeevaluering, hvori der indgår såvel kvalitative som kvantitative metoder til at følge projekternes resultater og proces.

Den kvantitative del af evalueringen består af:

• Et børneskema til forældrene om deres børn, der bygger på SDQ-skemaet, som anvendes med henblik på at måle børns symptombelastning og trivsel
• Oprindeligt spørgeskema til forældrene, med spørgsmål om forældrenes baggrund og udbytte af netværksgruppen
• Opfølgende spørgeskema til forældrene, hvori forældrene bedes forholde sig til udbyttet af netværksgruppen på længere sigt.

Den kvalitative del af evalueringen består af:

• Personligt interview med kontaktlærere
• Personligt interview med projektlederen
• Personligt interview med netværkslederen
• Fokusgruppeinterview med forældre fra netværksgrupperne
• Personligt interview med et barn til en deltagende forælder.

Der er endvidere i løbet af evalueringsperioden blevet afholdt tre dialogseminarer med fokus på at diskutere og identificere ”god praksis”.