Fra tilknytning til mentalisering
Et barns tilknytningserfaringer skaber enten et trygt eller utrygt fundament for barnets sociale adfærd resten af livet. I denne bog kan du læse om børns evner til mentalisering, tilknytningsmønstre og sociale interaktioner.
Indhold
Bogen er anden del af en triologi af fagbøger, der handler om neuroaffektiv udviklingspsykologi. Mere præcist er der fokus på, hvordan børn udvikler deres følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale potentiale. Mennesket har et enormt medfødt potentiale til at udvikle sig, og hvordan man udvikler sig, afhænger af hvordan man stimuleres. Barnets dannelse af tilknytningsmønster er afgørende for dets evne til mentalisering. I bogen kan du læse om, hvordan børn konstruerer indre billeder af sig selv gennem interaktioner om alle hverdagens gøremål. Når børn har dannet indre repræsentationer af sine tilknytningserfaringer, opstår der en tryg eller utryg base, som former adfærden i forhold til sociale relationer senere i livet.