Glaspigen

Idas liv gør så ondt, at hun skærer sig - dybt - fordi den smerte ikke gør så ondt som smerten ved overhovedet at være i live. Ida er psykisk syg, dybt psykotisk. Igennem næsten 20 år tilbringer hun det meste af sit liv på psykiatriske afdelinger. Sygdommen er opstået, fordi hendes far har misbrugt hende seksuelt, siden hun var ganske spæd, og indtil hun kom i puberteten - en beretning om et liv med incest og borderline og vejen frem til helbredelse.

Indhold

Ida er 29 år, da bomben eksploderer. De følgende år befinder Ida sig i et sjæleligt helvede, tit på psykiatriske afdelinger. Hun er en krævender patient. Vredladen, når hun giver udtryk for sin tilstand. Når fortvivelsen bliver uoverskuelig, skærer hun sig på arme og krop. Det skal gøre ondt, blodet skal ud.

I et behandlingssystem, der ofte forekommer uinteresseret i at komme mennesker i møde, lyser et par undtagelser op. To personer, der aner, at Ida har vilje og ukuelig til at tale og tænke sig igennem de smertefulde livsfaser. De har viljen til at lytte og forløse.

Bogen fortæller i fiktiv dokumentarstil om, hvad incestuøse overgreb i barndommen kan gøre ved et liv. Bogen er selvbiografisk og beskriver bl.a. sygdomsforløbet med over 70 indlæggelser på psykiatriske afdelinger, samt hvordan Ida blev rask. Igennem årene var hun bl.a. diagnosticeret som Borderliner og hendes selvskade var voldsom. Bogen er ikke en selvmedlidende beretning, men et fascinerende indblik i livet i "systemet" - tilmed skrevet i et forrygende sprog. Bogen er desuden krydret med uddrag fra Idas journal, breve mellem hende og veninden Marianne, samt nogle spændende digte, hvoraf en del er på engelsk.