Når sorgen rammer - En undersøgelse af trivsel og støtte, når børn og unge oplever dødsfald eller sygdom i familien

Over 40 % af de børn og unge, som har haft alvorlig sygdom eller død helt tæt inde på livet, skjuler deres sorg for forældrene. Mere end to ud af tre taler aldrig eller sjældent med andre om, hvordan de har det. Og mange påtager sig et stort og voksent ansvar, der rækker langt ud over et normalt ungdomsliv. Det viser denne omfattende undersøgelse fra Egmont Fonden og Mandag Morgen om børns sorg.

Indhold

"Når sorgen rammer" handler om børn og unge, der oplever død eller alvorlig sygdom i deres nærmeste familie, eller som selv er eller har været alvorligt syge. Undersøgelsen peger på de grundlæggende støttebehov, som sorgerfarne børn og unge har, og som det ikke kræver specialviden at adressere.

Undersøgelsen fokuserer på børnenes og de unges oplevelser for at sikre, at børnenes egne stemmer og behov bliver hørt. Besvarelser fra forældre og børne- og ungeprofessionelle supplerer børnene og de unge, hvor det er relevant. Perspektiverne fra forældre og professionelle skal bl.a. give indsigt i, hvordan man kan støtte de voksne, der omgiver børn og unge, i at blive bedre til at håndtere børn og unges sorg.

Rapporten er inddelt i to dele:

Del 1: Sorg – med børn og unges øjne. I denne del zoomer forfatterne ind på, hvad sorg gør ved et barn eller en ung. Hvordan opleves sorg set fra børn og unges perspektiv? Hvilke konsekvenser har sorgen for børnenes og de unges trivsel, deres hverdag og deres syn på sig selv og fremtiden? Forfatterne ser desuden på, hvordan sorg rammer. Hvilken betydning har netværket for, hvordan man håndterer sorgen? Og hvad betyder det, om man har oplevet død, sygdom eller selv er syg?

Del 2: Hjælp og støtte – med børn og unges øjne. I denne del ser forfatterne på, hvad børn og unge har brug for, når de oplever sygdom og død. Hvilke behov for støtte og omsorg peger de selv på? Forfatterne sætter desuden fokus på de forskellige arenaer, børn og unge færdes i. De ser på familie, venner og omgangskreds, skole- og uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet. Hvem og hvad kan hjælpe i disse arenaer?

Konklusion

Mere end hvert fjerde barn eller ung har inden sin 25-års fødselsdag haft alvorlig sygdom eller død helt tæt inde på livet. De bliver selv alvorligt syge og oplever langvarige indlæggelser. Eller de ser deres forældre eller søskende blive syge og måske endda dø.

Undersøgelsen viser blandt andet følgende:

14 % af børnene og de unge fortæller, at deres forældre er så kede af det, at de ikke har så meget overskud til at tage sig af dem
19 % af børnene og de unge har ingen eller få voksne eller venner, de kan tale med, hvis de har problemer eller er kede af det
52 % fortæller, at det hjælper dem, at de nogle gange har mulighed for at lave noget, der slet ikke har noget med sygdommen eller dødsfaldet at gøre, fx gå i biografen eller tage på stranden
42 % fortæller, at det hjælper dem, at en eller flere af deres venner har talt meget med dem om, hvordan de har det
17 % af børnene og de unge ville ønske, at deres forældre spurgte mere til deres tanker og følelser i forbindelse med dødsfaldet eller sygdommen, end de gør
31 % af børnene og de unge fortæller, at de selv undgår at tale med deres venner om dødsfaldet eller sygdommen
37 % af børnene og de unge synes ikke, at deres klasselærer har været god til at tale med dem om dødsfaldet eller sygdommen

Metode

Undersøgelsens kvantitative del består af spørgeskemaer, der er blevet besvaret af 801 børn og unge i alderen 10-30 år, der har oplevet dødsfald eller alvorlig sygdom i den nærmeste familie. De fortæller om oplevelser med dødsfald og alvorlig sygdom, som de har haft, mens de var 6-24 år gamle. Derudover indgår der 981 forældre til børn og unge, der har oplevet dødsfald eller sygdom i den nærmeste familie, og 1.005 børne- og ungeprofessionelle.

Undersøgelsens kvalitative del består af dybdegående interview med sorgerfarne børn og unge, overværelse af sorggrupper, desk-research og ekspertinterview samt afholdelse af en workshop med aktører og videnpersoner fra feltet.