Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke
Børn, der har en høj grad af sensitivitet beskrives ofte som særligt sårbare i forhold til andre børn, hvilket fremhæver negative aspekter ved at være særligt sensitiv. Denne bog bidrager med et nyt og mere positivt perspektiv på området.
Indhold
Denne bog har til formål at bidrage til litteraturen om børn, der har en høj grad af sensitivitet, med en mere positiv vinkel på børnenes liv. Børn, der har en høj grad af sensitivitet har risiko for at blive hårdere ramt af belastning og modgang, og er dermed blevet beskrevet som særligt sårbare børn.
I denne bog er der i stedet fokus på de styrker, børn, der har en høj grad af sensitivitet, ofte besidder. Dermed beskriver bogen, hvordan børnene er modtagelige for både positive og negative faktorer i et givent miljø. Dermed er det miljøet i højere grad end iboende faktorer hos barnet, der afgør, hvordan det pågældende barn vil udvikle sig.
Bogen beskriver, hvordan et belastet miljø vil medføre en større risiko for, at et barn, der har en høj grad af sensitivitet udvikler ADHD, angst eller andre problematikker, mens et støttende miljø kan resultere i, at et barn, der har en høj grad af sensitivitet bliver beriget og udvikler sociale og kognitive kompetencer, der ligger over middel.
Bogen er delt ind i følgende kapitler:
- Fra opgave til gave – at genkende, forstå og styrke særligt sensitive børn
- At arbejde med sensitive børns forskellige træk
- Fra sårbarhed til styrke – at få øje på sensitive børns fordele og sætte dem i spil
- Overstimulation og risikoen for stress – i det rette miljø vil sensitive børn blomstre
- Sensitive børn og regulering af følelser
- Sensitive børn i dagpleje og vuggestue
- Sensitive børn i børnehaven
- Sensitive børn i skolen
- Sensitive børn i fritidshjem, SFO og klub
- Faldgruber i arbejdet med sensitive børn