Skal jeg fortælle dig om ADHD? En guide til familie, venner og professionelle
Mød Matthias - en dreng med ADHD.
Indhold
I denne bog møder du Matthias, som er en dreng med ADHD, der fortæller om sig selv og sit liv set fra hans perspektiv.
Matthias beskriver blandt andet:
- Hvad ADHD er, og hvordan det føles
- Hvordan han fik sin diagnose
- Hvordan man kan lindre ADHD-symptomer
- Hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe et barn med ADHD til at klare udfordringerne hjemme og i skolen.
Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når man har ADHD og er derfor en ideel introduktion til ADHD til børn og unge i alderen syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn med ADHD. Bogen kan også bruges som et godt udgangspunkt for en diskussion i klassen.
Bogen er en del af serien "Skal jeg fortælle dig om...?". En serie, der giver en introduktion til forskellige sygdomme og tilstande, der kan være svære at forstå.
I hver bog optræder en karakter, der på en nærværende og let tilgængelig måde fortæller om sig selv og de udfordringer, personens tilstand giver i hverdagen – både for vedkommende selv og for omgivelserne. Bøgerne er illustrerede, og målgruppen er børn og unge i alderen syv år og opefter samt forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med de tilstande, bøgerne omhandler.
I serien finder du blandt andet også bøgerne "Skal jeg fortælle dig om autisme?" og "Skal jeg fortælle epilepsi?".