Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed
Neuropsykologisk og praktisk-pædagogisk vejledning til dem, som arbejder med børn og unge med udviklingsforstyrrelser som ADHD, Aspergers syndrom og Tourettes syndrom, til at få forståelse for syndromerne samt redskaber til at hjælpe børnene.
Indhold
Denne bog handler om de mennesker, for hvem livet indebærer hårdt arbejde. En del af dem får diagnoser som Aspergers syndrom, ADHD eller Tourettes syndrom. Nogle beskrives som uopdragne, andre som psykisk sårbare. Det, de har tilfælles, er, at de mislykkes på områder, hvor andre klarer sig fint og denne sårbarhed gør det svært at leve på samfundets præmisser.
I bogen flyttes fokus fra de afgrænsende symptomer og diagnosekriterier i retning af mere hele billeder af mennesker med udviklingsforstyrrelser og de vanskeligheder, de lever med i hverdagen. Et af bogens mål er at beskrive nogle grundlæggende principper, som kan guide det pædagogiske arbejde, som både fagpersoner og forældre udfører.
Bogen er delt op i tre dele:
Del 1 handler om de store linjer, herunder hvorfor vi har diagnoser, og hvad udviklingsforstyrrelser er.
Del 2 handler om, hvad mennesker med udviklingsforstyrrelser har vanskeligheder med, ud over det diagnosen indebærer, og hvad disse vanskeligheder betyder for det pædagogiske arbejde.
Del 3 handler om praksis set fra de tre forfatteres roller: Hanne Veje, som er socialpædagogisk vejleder, har skrevet om, hvordan man arbejder pædagogisk med børn med udviklingsforstyrrelser og deres familier. Henning Beier, som er speciallæge i psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri, har skrevet et kapitel om medicinering ved udviklingsforstyrrelser. Bo Hejlskov Elvén, som er psykolog, har skrevet et kapitel om udredning og diagnostik.