Ungdom eller Sindslidelse – Interview med 20 unge med psykisk lidelse

Unge beretter om deres liv med sindslidelse, deres behandling og betydningen af denne for deres livsmuligheder.

Indhold

Rapporten beskriver en undersøgelse af unge med sindslidelse foretaget i perioden 2002-2004. Undersøgelsens formål er at frembringe viden om, hvem de unge med sindslidelse er, hvordan de oplever sig behandlet, og hvilken betydning det har for deres liv. Undersøgelsens perspektiv er de unge, som med udgangspunkt i en psykisk lidelse har været i kontakt med tilbud om bistand.

Rapporten gengiver de unges egne beretninger om, hvordan de er blevet behandlet/bistået i forbindelse med en begyndende udvikling eller konstatering af psykisk lidelse.

Undersøgelsen sætter fokus på:

• Brudflader og mangler i såvel den almene som den specifikke indsats i forhold til de unges behov.
• Inkluderende og ekskluderende mekanismer, som de unge stifter bekendtskab med i forbindelse med erkendelse af og livet med en psykisk lidelse herunder uddannelse, arbejde, bolig og kultur- /fritidssektor.

Sammenfattende forholder undersøgelsens spørgsmål sig til:

• De unge sindslidendes oplevelse af indgangen til systemet
• Erfaringer med behandling, omsorg og social støtte
• Hverdagslivet
• Fremtidsperspektiv

Brugerfortællinger er en væsentlig del af dette forskningsprodukt, hvorfor produktet både er registreret som forskning og brugerfortællinger.

Konklusion

De fleste unge beretter om en socialt belastet familie, hvor de tidligt mister forbindelsen til forældrene. Det er desuden et generelt billede, at den almene indsats (lærere, skolepsykolog, praktiserende læge m.m.) ikke medvirker til at støtte og bistå børnene.

De fleste unge har ved kontakten med det medicinske behandlingssystem fået medicin. De unge efterspørger dog kontakt til en professionel samtalepartner, som mange helst så var en psykolog, og som var et helt klart alternativ til den medicinske behandling.

I behandlingstilbuddene er der mange positive oplevelser, når de unge møder andre unge. Der ser dog ud til at være en tendens til, at tilbuddene ikke formår at understøtte, at de unge vender tilbage til samfundet igen med arbejde, uddannelse og samvær med almindelige unge.

Generelt er de unge ikke tilfredse med omfanget af tilbud, og måden de gives på. De skal ofte selv opsøge og kende til mulige tilbud, og når de har fået adgang til de respektive tilbud, skal de selv styre og organisere dem.

Metode

Undersøgelsen omfatter 20 unge i alderen 19-28 år, som har været i kontakt med det psykiatriske og/eller sociale behandlingssystem på grund af sindslidelse, og som ikke aktuelt er indlagt til psykiatrisk behandling.

Undersøgelsen bygger på semistrukturerede kvalitative interviews med de 20 unge. Interviewundersøgelsen tager udgangspunkt i de interviewedes egne fortællinger og beretninger.