Ungeguide – inspiration til indsatsen med psykisk sårbare unge
Mangler du inspiration til - eller viden om arbejdet med psykisk sårbare unge? Denne ungeguide indeholder viden og konkrete redskaber og metoder til dig som fagperson.
Indhold
Formålet med denne rapport er at inspirere samt at videregive viden omkring konkrete metoder og redskaber, der tilsammen kan være med til at understøtte udviklingen af indsatsen indenfor ungeområdet.
Guiden retter sig mod fagpersoner, der arbejder med psykisk sårbare unge i socialpsykiatrien. Guiden kan benyttes som opslagsværk, eller læses som en sammenhængende produktion i forhold til recovery-tilgangens vejledende fire faser: stabilisering I, reorientering, genintegration og stabilisering II.
Ungeguiden er delt op i følgende tre dele, hvor tredje del fungerer som den konkrete guide:
Teori
Her kan du læse om guidens teoretiske forståelsesramme og tilgange til indsatsen med psykisk sårbare unge. Blandt andet indgår i denne del en beskrivelse af henholdsvis den anerkendende, kognitive og narrative tilgang. Desuden kan du i dette afsnit læse om den konkrete tilrettelæggelse af indsatsen, både i forhold til holdforløb og individuelt forløb.
Diagnoser
I dette afsnit kan du læse om de forskellige diagnoser og udfordringer, som fagpersoner kan støde på i arbejdet med psykisk sårbare unge. Afsnittet beskriver diagnoser som ADHD, borderline, spiseforstyrrelser og skizofreni.
Metoder og redskaber
Her finder du en række metoder og redskaber, der har vist sig effektive til at udvikle og kvalificere indsatsen overfor psykisk sårbare unge.
Guiden tager udgangspunkt i de fire faser: stabilisering I, reorientering, genintegration og stabilisering II. Ud fra hver fase finder du en række konkrete redskaber, du kan anvende i forløbet med den unge. Eksempler på værktøjer er: en samtaleguide, et løsningsfokuseret skema til indkredsning af reelle mål, en aftaleguide til virksomhedspraktik og en fastholdelsesmodel til start på job eller uddannelse.