Vi skal alle sammen være her - Et forældrehæfte om inklusion i dagtilbud og skole
Denne pjece er primært tænkt til forældre, som har et barn med særlige behov, som går i dagtilbud eller skole. Men den kan også læses af andre forældre, lærere og pædagoger, som ønsker at blive introduceret til inklusionstanken.
Indhold
I pjecen introduceres du til, hvad inklusion går ud på i forhold til dagtilbud og skoler. Primært drejer det sig om, hvilken rolle forældre har, og hvad de kan forvente af dagtilbud og skoler i forhold til inklusion. På Dafolos hjemmeside findes materiale til forældremøder, skabeloner til strukturerede børnefødselsdage samt henvisninger til andre hjemmesider med relevant materiale om inklusion for forældre. Pjecen indeholder nedenstående afsnit:
- Hvad er inklusion - og hvorfor skal vi inkludere?
- Specialinstitution eller den lokale børnehave og skole?
- Når fællesskabet udfordres af børn i vanskeligheder
- En fælles opgave - alle har et ansvar
- Inklusion i børnenes hverdag
Bogens ene forfatter er Bo Clausen, som er udviklingskonsulent i Holbæk Kommunes Børne- og Ungesekretariat, uddannet lærer i 1985 og cand.pæd. i almen pædagogik i 2002. Bogens anden forfatter er Karen Sørensen, som er udviklingskonsulent i Københavns Kommune, uddannet fysioterapeut i 1987 og cand. pæd. pæd. psyk. i 2010.