Virksomme indsatselementer i behandlingen af selvskadende adfærd – En litteraturgennemgang

Denne rapport er relevant for alle, der i deres professionelle virke på forskellig vis beskæftiger sig med unge mennesker, der har selvskadende adfærd. Bliv klogere på hvad der ifølge forskningen/eksisterende litteratur er virkningsfuldt i indsatsen for målgruppen. Metodecentret fremhæver bl.a., at pædagoger og andre frontmedarbejderes færdigheder i at støtte de unge, skal styrkes.

Indhold

I denne rapport kan du læse en litteraturgennemgang over virkningsfulde indsatselementer i behandlingen af unge med selvskadende adfærd. Litteraturgennemgangen er udarbejdet af Metodecentret på opdrag af Region Midtjylland. Region Midtjylland oplever nemlig, at antallet af unge med selvskadende adfærd er markant stigende på regionens socialpsykiatriske behandlingsinstitutioner. Dette er selvsagt en udvikling, som skaber bekymring og usikkerhed hos personale såvel som hos pårørende til de unge.

Metodecentrets litteraturgennemgang kortlægger derfor eksisterende litteratur, som kan gøre os klogere på behandlingen af selvskadende adfærd, herunder hvilke indsatselementer, der er virkningsfulde samt hvilke barrierer, der typisk opstår i behandlingen. Det er på den baggrund, at Metodecentret i denne rapport udpeger en række forskningsbaserede anbefalinger til, hvilke særlige delementer, man især bør fokusere på i behandling af selvskadende adfærd. Med udgangspunkt i litteraturgennemgangen peger Metodecentret ligeledes på, hvordan etableringen af den bedst mulige behandling kan foregå.

Selvskadende adfærd refererer i litteraturgennemgangen til: ”direkte selvskade i form af ikke-suicidal selvskade; dvs. selvskaden er ikke motiveret af et ønske om at tage livet af sig selv”. Dertil referer det primært til ’cutting’, da det er den form for selvskade, der er mest udbredt i dag.

Konklusion

På baggrund af litteraturgennemgangen peger Metodecentret på følgende faktorer, som er væsentlige i forhold til, at behandlingen af selvskadende adfærd kan forventes at reducere denne adfærd:

• De personer som varetager behandlingen af personer med selvskadende adfærd har et indgående kendskab til adfærden. Målrettede uddannelsesprogrammer og øget brug af supervision til sundhedsprofessionelle, sikrer blandet andet, at den unge får en god oplevelse med behandlingssystemet, og at der skabes grobund for en tillidsfuld behandlingsrelation.

 

• Behandlingsindsatsten ikke først starter i psykiatrien. Ofte er pædagoger og lærere de første til at opdage selvskadende adfærd. Derfor bør de i højere grad rustes til bedre at kunne håndtere personer med selvskadende adfærd og støtte dem i at søge hjælp. Behandlingsindsatser bør tænkes i forebyggende og tidlige indsatser.

 

• Der bør etableres netværksorienterede behandlingsindsatser. Familien og særligt forældre må betragtes som et væsentligt omdrejningspunkt for behandlingen af selvskadende adfærd. Der bør etableres selvstændige indsatser til forældrene, som blandt andet kan fremme deres færdigheder i effektivt at håndtere den unges selvskadende adfærd.

 

• Færdighedstræning bør betragtes som et centralt omdrejningspunkt for behandlingsindsatsen. Gennem behandlingen skal den unges mestring af følelsesregulering styrkes. Den unge bør trænes i at håndtere det, der udløser adfærden. Det skal være nemt for den unge at bringe færdighederne ind i dagligdagen.

 

• Behandlere bør tage det alvorligt, at de unge ikke føler sig hørt, og give dem mulighed for at have indflydelse på deres egen behandling. Sundhedsprofessionelle bør inddrage patienten i de forskellige faser i behandlingsarbejdet, og i højere grad betragte patienten på et mere individuelt plan.

Metode

Litteratursøgningen bygger på en søgning af forskningsartikler i følgende databaser: Scopus, Web of Science, PsycINFO, PubMed.

Metodecentret har anvendt følgende søgeord: self-harm, deliberate self-harm, self- injury, non-suicidal self injury, self destruction, cutting, self-cutting, adolescents, intervention, program og treatment.

Dertil har Metodecentret gennemgået relevante artiklers referencelister, for på den måde at finde endnu mere relevant litteratur. Litteratursøgningen blev foretaget i perioden 01.06.16 – 09.06.16.