2 år efter starten på Nakuusa

Fra 2011-2015 gennemføres et projekt i Grønland med det ønske at oplyse børn om deres rettigheder og støtte dem i at deltage i ændringer angående sociale problemer i landet. I denne rapport kan du læse en midtvejsevaluering af projektet.

Indhold

Projektet NAKUUSA løber fra 2011-2015, og gennemføres af Departementet for Familie og Justits, Selvstyret i Grønland og UNICEF i Danmark.

Projektet består af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland ved at fokusere på, at unge skal tage mere socialt ansvar for egen og andre menneskers trivsel.

Dette er den tredje af fire rapporter om NAKUUSA. Rapportens hovedspørgsmål er, om der er sket ændringer med hensyn til viden om og holdning til sociale spørgsmål for en gruppe unge, som i 2011 deltog i Youth Forum, der er blevet oprettet som led i NAKUUSA. Siden 2011 har der i forbindelse med projektet NAKUUSA foregået en række aktiviteter, der sigter på at involvere unge mere i debatten om sociale spørgsmål, herunder at de får en bedre viden om sociale forhold.

Konklusion

Der er ikke sket ændringer med hensyn til, hvad de unge selv mener, de ved om sociale problemer, men de angiver langt flere kilder til deres viden i 2013 end de gjorde i 2011. Det var dog en forudsætning for at deltage i Youth Forum, at de unge havde viden og interesse for sociale forhold, så deltagerne havde formentlig allerede en større viden end deres jævnaldrende om emnet før 2011.
Der er ikke sket nogen ændringer med hensyn til, hvor meget de unge taler om sociale problemer. Ca. hver fjerde ung finder det svært at tale om sociale problemer og taler kun sjældent om dem – det gælder både i 2011 og i 2013.
De unge har stort set samme prioritering af alvoren af sociale problemer i 2011 og i 2013. De nævner unges tidlige start med forbrug af cigaretter, hash og alkohol samt forældres brug af alkohol og hash som de største problemer. Dernæst kommer seksuelle overgreb mod børn. I 2013 er der dog flere unge, der nævner det som et problem, at der er mange unge, som ikke får nogen erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
Både i 2011 og i 2013 fremhæver de unge, at ansvaret for at handle med henblik på at få løst de sociale problemer først og fremmest ligger hos forældrene. Det er de færreste unge, som mener, at ansvaret ligger hos landspolitikere eller kommunalpolitikere. I 2011 mener mange unge desuden, at politiet har et stort ansvar for at handle, mens de unge i 2013 i højere grad mener, at unge selv har et ansvar, ligesom de i højere grad peger på et ansvar hos psykologer, skoler samt ansatte i departementer og kommuner.
Resultaterne peger på, at unge grønlændere ser det at have ansvar for at løse sociale problemer som noget, der er knyttet til konkrete personer og ikke landets struktur, organisering eller politisk ledelse generelt. Det kan derfor være en fordel, at begynde at fokusere på samspillet mellem individ og samfund i forbindelse med ansvar for sociale problemer for på denne måde at skabe bevidsthed hos de unge grønlændere om, hvordan fx politiske reformer kan være en del af løsningen på sociale problemer.

Metode

Undersøgelsen bygger på data indsamlet via et spørgeskema med lukkede svarmuligheder blandt unge, som har deltaget i Youth Forum. Undersøgelsens resultater udspringer derfor af et lille grundlag, da 37 unge i 2011 besvarede spørgeskemaet, og 28 unge besvarede spørgeskemaet i 2013. Det er de samme spørgsmål, der er stillet i 2011 og 2013 for at undersøge, hvorvidt der er sket ændringer i de unges opfattelse af sociale problemer.