Analyse af uddannelses- og beskæftigelsesindsatserne rettet mod unge på Nørrebro

HOTSPOT Indre og Ydre Nørrebro.

Indhold

Denne rapport indeholder en analyse af unge mellem 15 og 24 år på Indre og Ydre Nørrebro, som er uden for uddannelse og beskæftigelse. Rapporten er udarbejdet med henblik på en vurdering af, om de eksisterende kompetencegivende uddannelses- og beskæftigelsestilbud er effektive og tilstrækkelige i forhold til de unges behov.

Rapporten henvender sig til fagfolk, som til dagligt arbejder med målgruppen og problemstillingen, og som er interesserede i at få et mere nuanceret billede af, hvordan de unge oplever de eksisterende uddannelses- og beskæftigelsestilbud. Hertil hvordan de professionelle, som arbejder med området, vurderer de unges muligheder og samarbejdet omkring dem. Samtidig præsenterer rapporten en række anbefalinger til det videre arbejde med de belyste problemstillinger, med det formål at understøtte en udvikling, som sikrer, at de unge på Nørrebro får relevante og kontinuerlige beskæftigelses- og uddannelsestilbud fremadrettet.

Rapporten kan læses som to separate dele. Den første del er en overordnet introduktion til de væsentligste konklusioner fra analysen, mens den anden del går mere i dybden og tilføjer flere dimensioner til forståelsen af de unges beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder.

Konklusion

Den statistiske kortlægning viser, at Hotspot-områderne på Nørrebro ikke adskiller sig markant fra København som helhed i forhold til de unges uddannelses- og beskæftigelsestilknytning. Der er dog lidt flere, der er i gang med en SU-berettiget uddannelse og lidt færre, der har en ordinær beskæftigelse i forhold til København generelt.

Analyseres data nærmere for Indre og Ydre Nørrebro, ses der i nogen grad forskelle mellem de enkelte grupper af unge. Mest markante er de etniske forskelle i Hotspot-områderne på Nørrebro, hvor færre unge med etnisk minoritetsbaggrund er i gang med en SU-berettiget uddannelse end de etnisk danske unge. De unge med etnisk minoritetsbaggrund er ofte uden indkomst. Heroverfor er der en lidt større andel af unge med etnisk minoritetsbaggrund, som er i beskæftigelse. I forhold til den gruppe, som ikke har nogen indkomst, viser opgørelserne, at forskellen mellem grupperne vokser med alderen. For de 15-17-årige er der 68 % med etnisk minoritetsbaggrund uden indkomst og 63 % med etnisk dansk baggrund uden indkomst. Blandt de 21-24-årige er der ca. 48 % med etnisk minoritetsbaggrund, som ingen indkomst har, mens kun ca. 9 % med etnisk dansk baggrund er uden indkomst. Det skal imidlertid nævnes, at de etniske forskelle er markante i hele Københavns Kommune og ikke en problemstilling, der er specifik for Nørrebro.

I den kvalitative del af undersøgelsen viser interviewene med de unge, at de først og fremmest påtager sig et personligt ansvar, og ser det som selvforskyldt, at de ikke har gennemført en uddannelse eller fået et varigt job. Dernæst argumenterer de unge med andre forhold som fx det sociale miljø på Nørrebro, vennekredsen eller fysiske og psykiske sygdomme. De unge stiller ikke i lige så høj grad krav til samfundet, uddannelsestilbuddene, vejledningen og beskæftigelsestilbuddene, som de stiller krav til sig selv.

Undersøgelsen viser, at de unge generelt gerne har et ønske om at tage en uddannelse, og for størstedelen af de unge, deres forældre og familiemedlemmer drejer det sig mere specifikt om en gymnasial uddannelse. Desuden ønsker de unge en praktikplads og et regulært, lønnet arbejde. Dog er der også en gruppe af de unge, som grundet kriminelle erfaringer og livsstil har vanskeligt ved at se de ordinære jobs og kompetencegivende uddannelsestilbud som muligheder for dem.

De unge efterspørger færre deltagere på undervisningsholdene på de forskellige uddannelser, mindre larm i klasserne, mere praktisk undervisning samt mulighed for at kunne bevæge sig fysisk. Desuden har de unge behov for en øget kobling mellem teori og praktik. De unge efterspørger homogene klasser og undervisningshold, fordi det er svært at holde fast i et tilbud, hvor få ligner dem selv, samt en udbygget tillidsrelation mellem elev og lærer.

Der er desuden et stort behov blandt de unge for støtte til koordinering af individuelle forløb, og fleksibilitet i tilbuddenes retningslinjer under hensyntagen til de unges sociale situation. De unges erfaringer viser også et behov for at kende endemålet på et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesforløb. Altså en forhåndsviden om, hvad en konkret uddannelse kan føre til af jobs fremadrettet. Desuden efterspørges en begrænset varighed på et uddannelsesforløb.

Metode

Rapporten gør brug af såvel kvalitative som kvantitative metoder. Dels indeholder rapporten en statistisk kortlægning af uddannelses- og beskæftigelsessituationen for unge på Indre og Ydre Nørrebro i aldersgruppen 15 til 24 år, og dels en kvalitativ interviewundersøgelse af udvalgte unges ønsker til og behov for eksisterende, kompetencegivende uddannelses- og beskæftigelsestilbud. Materialet analyseres med henblik på at vurdere, om de eksisterende, kompetencegivende almene uddannelses- og beskæftigelsesindsatser er tilstrækkelige og matcher de unges behov.