At give børn ret

Det er en central del af BørneTelefonens praksis at rådgive børn om deres rettigheder. I denne rapport finder du en undersøgelse fra Børns Vilkår, som dykker ned i de mange henvendelser, Børnetelefonen har modtaget fra børn og unge, hvor rettighedsspørgsmål er blevet rejst og BørneTelefonen har ydet rådgivning.

Indhold

Børns Vilkår har i forbindelse med denne undersøgelse undersøgt kvalitative casebeskrivelser fra mere end 800 samtaler på BørneTelefonen i 2013, hvor børn rejste rettighedsspørgsmål. Børns Vilkår har med denne kvalitative undersøgelse til formål at vise mangfoldigheden/bredden af de mange rettighedsspørgsmål, som børn og unge henvender sig til BørneTelefonen med og gå i dybden med de historier, der ligger bag henvendelserne.

Hovedparten af rapporten består af en detailanalyse, som omhandler 9 centrale arenaer i børns livsverden, som henvendelserne til rådgivningen omkring rettigheder samler sig på. Arenaerne er; rettigheder derhjemme, online/på mobilen, i skolen, i forvaltningen, i sundhedsvæsenet, i skilsmissefamilien, i forbindelse med vold, seksuelle krænkelser og vanrøgt, når man ikke bliver passet på, samt rettigheder, når man er anbragt. 

Rapportens forskellige afsnit indeholder eksempler på de rettighedsspørgsmål, som børn og unge, har rejst i samtaler med Børnetelefonen.

Konklusion

Børns Vilkår peger i rapporten blandt andet på, at:

• rettigheder giver barnet – eller dem omkring barnet – handlemuligheder
• alene det at blive oplyst om sine rettigheder kan have en psykologisk betydning for barnet, der bliver valideret som menneske og som samfundsborger ved at have rettigheder
• langt de fleste spørgsmål, børn henvender sig til BørneTelefonen med, kan have en rettighedsdimension, hvis rådgiver er opmærksom på det og vurderer, at det kan have værdi for barnet
• børn og unge, der rådgives om rettigheder i samtaler med rådgiver på BørneTelefonen, i særlig grad oplever sig taget alvorligt og har en klarere idé om, hvad de skal gøre efter rådgivningen.

Metode

Denne undersøgelse bygger på casebeskrivelser fra samtaler på BørneTelefonen i 2013. Der er taget udgangspunkt i en stikprøve på 800 cases fordelt på køn og tematik. Casematerialet er analyseret ved hjælp af en induktiv metode.