Behandlerblikket - Om sociale problemer, tilblivelse, intervention og forandring i socialt arbejde med familier og børn med udgangspunkt i analyser af behandlingskommunikation på døgninstitutioner for familiebehandling

Denne ph.d.-afhandling diskuterer, hvordan vi som samfund iagttager og håndterer sociale problemer, og hvorfor det tilsyneladende er så svært at løse sociale problemer. Den søger at belyse, hvordan sociale problemer bliver til. Med særligt fokus på hvilken betydning de institutioner, der udfører socialt arbejde, har herfor.

Indhold

Denne ph.d.-afhandling søger at afklare, hvordan sociale problemer iagttages og håndteres i socialt arbejde. 

Rapporten bygger på en undersøgelse af behandlingskommunikationen på to døgninstitutioner, Familiegaarden og Kærnehuset, for familiebehandling.

Rapportens hovedvægt ligger på analysen af den behandlingskommunikation om familier og børns sociale problemer, der finder sted i familiebehandlingen på døgninstitutionerne. I analysen er der fokus på det begreb forfatteren kalder 'behandlerblikket'. I analysen lægges tre forskellige perspektiver på behandlerblikket. Disse perspektiver består af:

1. En analyse af Behandlerblikkets funktionelle selvbeskrivelse
2. En analyse af Behandlerblikkets iagttagelse af familier og børn
3. En analyse af Behandlerblikkets iagttagelse af familiernes forandringsprocesser

Analyserne giver muligheden for at forstå, hvordan et bestemt Behandlerblik får konsekvenser for at løse sociale problemer. De viser således, hvordan et bestemt Behandlerblik ikke blot løser, men også reproducerer og producerer nye sociale problemer.  

Konklusion

Rapporten konkluderer blandt andet følgende:

• Familiegaardens Behandlerblik antager, at der findes faktiske sociale problemer, der kan ses, opdages og håndteres, hvis man har viden om de sociale problemers reele karakter, mens Kærnehusets Behandlerblik antager, at sociale problemer varierer afhængigt af, hvem der ser eller oplever noget som et socialt problem. Behandlerblikkene adskiller sig yderligere fra hinanden ved, at de anvender forskellige problemforklaringer. Hvor Familiegaarden anser individet som årsagen til social uorden, anser Kærnehuset samfundet som årsag til psykisk uorden.
• En vigtigt konklusion bliver dog, at selvom Behandlerblikkene er forskellige, så reproducerer begge Behandlerblikke en forståelse om nødvendigheden af følelsesmæssige relationer mellem individer. Barnets behov – og således det, der betragtes som barnets bedste – er ifølge begge Behandlerblikke en familie kendetegnet ved følelsesmæssigt trygge (forudsigelige) relationer, der kan opretholdes på trods af, at virkeligheden ikke altid er forudsigelig, ikke til enhver tid muliggør tætte relationer og således ikke altid tilgodeser barnets behov.

For flere konklusioner og uddybning af ovenstående se afsnittet "Konklusion" side 479.

Metode

I rapporten benyttes der forskellige kvalitative metoder blandt andet observationsstudier samt kvalitative interviews. 

Der er desuden foretaget dokumentationstudier, dels af døgninstitutionernes skriftlige kommunikation om egen behandling, dels af interne observationsbøger og journaler om i alt seks familier.