Børn, der krænker andre børn
I denne rapport kan du læse om erfaringerne fra det 3-årige projekt "Børn, der krænker andre børn". Projektet skal styrke indsatsen til børn og unge, der udviser seksuelt bekymrende adfærd. Resultaterne viser bl.a., at behandlingen har haft positiv virkning på børnene.
Indhold
I rapporten opsamler KORA erfaringerne fra satspuljeprojektet Børn, der krænker andre børn med det formål at forebygge seksuelle overgreb mod børn. Som en del af projektet fik projekt JUNO, Projekt SEBA og JanusCentret bevillinger fra satspuljen 2013-2016 til at tilbyde landsdækkende udredning og behandling af børn og unge med seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd over for andre børn.
I rapporten kan du bl.a. læse mere om:
- Hvad der karakteriserer målgruppen af børn med seksuelt bekymrende adfærd
- Behandlingsstedernes udredninger og behandling
- Behandlingens virkning på børnene
- Samarbejdet mellem kommuner og behandlingssteder
- Kommunernes håndtering af sager, hvor børn krænker andre børn
- Kommunernes behov for indsatser til målgruppen
Konklusion
Rapporten konkluderer blandt andet at:
- Målgruppen hovedsagligt er drenge. 85 % har været ofte for passivt omsorgssvigt, 67 % har andre sociale problemer og 60 % har en psykiatrisk diagnose.
- Trivselsmålingerne viser at både børnene/de unge selv og deres forældre vurderer, at børnene har færre trivselsproblemer efter endt behandling, end da udredningen af barnet blev igangsat.
- Halvdelen af kommunerne, der har visiteret klienter til behandling på et af de tre behandlingssteder, vurderer, at børnene trives bedre efter endt behandling.
- Omkring 25 % af kommunerne vurderer, at behandlingen har stoppet den seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd, mens de resterende 25 % af kommunerne vurderer, at behandlingen kun har haft lidt eller ingen virkning.
- Kommunerne kan styrkes i forhold til både viden om målgruppen og tidlig opsporing fx i dagtilbud og skoler.
Metode
Rapporten er baseret på en lang række kvalitative såvel som kvantitative data; enkeltinterview på behandlingssteder, fokusgruppeinterview med bl.a. ledere og medarbejdere, spørgeskema blandt kommuner og ansatte på behandlingssteder, registreringer, dokumenter, strukturerende beskrivelser, før- og eftermåling på ti børn og unge (SDQ), sagsgennemgang og årsrapporter fra behandlingssteder.