Børn i lavindkomstfamilier

Hvilke konsekvenser kan det have for børn at vokse op i familier med lavindkomst? Det undersøger SFI i denne rapport ved at se nærmere på sammenhængen mellem husstandens disponible indkomst og udfald senere i livet.

Indhold

Denne rapport belyser, hvilke kort- og langsigtede udfald der i Danmark hænger sammen med at vokse op i en familie med lavindkomst, altså i en familie hvis samlede indkomst er væsentligt mindre end gennemsnittets.

Analysen er inddelt i fire forskellige dele: Første del undersøger, hvordan antallet af børn i lavindkomstfamilier har udviklet sig gennem de sidste 30 år i Danmark. I anden del undersøges det, om og/eller hvordan der er sammenhæng mellem 30-åriges arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesniveau og indkomst og indkomstsituationen i den husstand de voksede op i. I tredje del ses der nærmere på sammenhængen mellem lavindkomst i barndommen og resultater ved folkeskolens afgangsprøve for børn født i slut-firserne og halvfemserne. Fjerde og sidste del af rapporten er et litteraturstudie, som præsenterer dele af den viden, som er blevet fundet gennem litteratursøgningen.

Konklusion

I de første år af 1980'erne var der ca. 150.000 børn i alderen 0 til 15 år, der boede i familier med en disponibel indkomst på under 60 % af gennemsnitsindkomsten. I 1983 og ca. 20 år frem var der omkring 100.000 børn i lavindkomstfamilier og i 1994 var der under 60.000.
I 1980 boede omkring hvert syvende barn i en lavindkomstfamilie, i 1994 var det omkring hvert syttende.
Der er en svag sammenhæng mellem landets økonomiske situation og antallet af børn i lavindkomstfamilier.
Samlet set er der sammenhæng mellem at vokse op i en lavindkomstfamilie og udfald senere i livet.
Der er en klar sammenhæng mellem 30-åriges disponible indkomst og den disponible indkomst i barndommen. Jo højere en indkomst, der var i familien, jo højere er indkomsten som 30-årig.
Der er sammenhæng mellem husstandens disponible indkomst og sandsynligheden for at have gennemført en ungdomsuddannelse som 30-årig. Der er ligeledes en sammenhæng mellem husstandens disponible indkomst og antal års gennemført uddannelse.
Der er sammenhæng mellem at voksne op i en lavindkomstfamilie og sandsynligheden for at have været registreret som ledig i alderen 21-31 år eller sandsynligheden for at være på førtidspension som 30-årig.
Der er en klar sammenhæng mellem husstandens disponible indkomst i barndommen og barenets karakter i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Jo højere en indkomst familien har haft, jo højere karakterer har barnet opnået. Der er ligeledes sammenhæng mellem husstandens indkomst og andelen, der opnår karakteren 02 eller lavere.
Jo flere år i lavindkomst et barn har oplevet, desto lavere er barnets karaktergennemsnit. Sammenhængen mellem karakterer og lavindkomst er stærkest blandt børn, der har oplevet lavindkomst tidligt i barndommen.
Hvis husstandens disponible indkomst er under 60 % af gennemsnitsindkomsten i ét år af barnets første femten leveår, får barnet i gennemsnit 0,6 karakterpoint mindre i dansk og 0,9 % mindre i matematik ved folkeskoleprøverne.
Internationale studier peger på: At der endnu ikke er en solid viden om årsagssammenhænge mellem familiens indkomst og børns udfald. Der ser ud til at være sammenhæng mellem forældrenes ressourcer, børnenes skolegang og senere indkomst.
Der er meget få danske studier om årsagssammenhænge mellem husstandens disponible indkomst og børnenes udfald. Mens der er flere norske studier.
Overordnet set er der flere resultater, der tyder på, at familiens ressourcer har direkte effekt på barnets udvikling.

Metode

Undersøgelsen er baseret på registerbaserede data fra Danmarks Statistik. Undersøgelsens målgruppe er alle født i årene 1980-1982 og alle, der har afsluttet folkeskolen mellem skoleårene 2001/2002 og 2012/2013.