Børnefamiliers fattigdom og omsorgssvigt
I denne forskningsrapport kan du få indsigt i børnefattigdom og omsorgssvigt gennem familiernes egne fortællinger.
Indhold
I denne rapport kan du få et indblik i børnefamiliers fattigdom gennem familiernes egne fortællinger.
Rapporten bygger altså på børnenes samt forældrenes subjektive opfattelser og erfaringer. Helt konkret undersøges det, hvordan børnefamilier og børneforsorgen opfatter sammenhængen mellem fattigdom og omsorgssvigt, når familier med hjemmeboende børn indgår i en foranstaltning. Dette undersøges gennem 15 sager, hvoraf alle familierne vurderes til at være fattige.
Sagerne kommer fra i alt tre kommuner, der også er medvirkende i undersøgelsen. I undersøgelsen vurderes der til at være en sammenhæng mellem fattigdom og omsorgssvigt, hvorfor de fattige familier er i fokus.
Rapporten er målrettet studerende på grund- og diplomuddannelser samt fagpersoner, der arbejder indenfor eller i relation til dette felt.
Konklusion
Undersøgelsens resultater fokuserer primært på sammenfatningen af forskningsfeltet og den empiriske undersøgelse.
Forskningsoversigten sammenfattes til følgende fire fund:
- Fattigdom er ikke en kausal årsag til, men en risikofaktor for, omsorgssvigt.
- Børn beskriver sammenhænge mellem omsorgssvigt og afsavn.
- Risiko for forældres stress og depression med eventuelle konsekvenser for deres omsorgssvigt, forklares dels som en følge af fattigdom alene, dels som en følge af fattigdom som en af flere belastningsfaktorer.
- Børneforsorgen vurderer hjemmeboende børns fattigdom som en følge af forældres omsorgssvigt.
Metode
Denne undersøgelse bygger primært på empiri snarere end på teori og analyse. De valgte teorier har lagt an til perspektiver, forståelse og diskussionen. Derudover er der en literaturgennemgang, som sætter rammen om undersøgelsens emne. Men da det er børnefamiliernes egne oplevelser, der er i hovedesæde, så er der lagt stor vægt på indsamling af empiri.
I udgangspunktet var projektets undersøgelsesdesign formuleret i syv punkter:
- Udarbejdelse af en forskningsoversigt
- De socialpolitiske og organisatoriske rammer for børnefamilieafdelingers indsats
- Individuelle interviews af sagsbehandlere og læsning af journalmateriale
- Deltagende observation i børnefamilieafdelinger
- Individuelle interviews af børn og deres pårørende
- En spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere i de 25 fattigste og 25 rigeste kommuner
- En registerbaseret analyse af data fra Danmarks Statistik