Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid – Er socialt udsatte børn fysiske inaktive og har det betydning for deres helbred og trivsel?

I denne rapport kan du læse om socialt udsatte børns ønsker og muligheder for fysiske aktiviteter, deres holdninger til idræt og bevægelse, og viden om omfanget og karakteren af fysisk aktivitet i fritiden, skolen og skolefritidsordninger blandt socialt udsatte børn sammenlignet med ikke-udsatte børn.

Indhold

Rapporten har fokus på socialt udsatte 11-årige børns fysiske aktivitet i fritid, skole og skolefritidsordninger. Den beskriver børnenes ønsker og muligheder for fysiske aktiviteter sammenlignet med ikke socialt udsatte børn og vurderer omfanget af børnenes faktiske fysiske aktiviteter og den mulige betydning af fysisk aktivitet for deres helbred. Børnene har med hjælp af forældre udfyldt en dagbog strækkende over en uge, hvor fysiske aktiviteter til og fra skole, i skoletimer, i frikvarterer og i fritiden er nedskrevet. I denne uge blev børnenes fysiske aktivitet samtidig målt ved hjælp af skridttællere. Antallet af skridt er aflæst hver aften ved barnets sengetid og noteret i dagbogen. Børnenes højde og vægt er målt i forbindelse med interviews.

I rapporten er socialt udsatte børn defineret ud fra, at de opfylder mindst to af tre følgende objektive kriterier:

Barnets mor har højest fuldført 10. klasse.
Barnets forældre er marginaliserede fra arbejdsmarkedet enten via førtidspension eller ved at være arbejdsløse og samtidig have haft arbejdsløshedsperioder inden for mindst tre af de fire forudgående år.
Barnets forældre lever ikke sammen.

Børn, som ikke betegnes som socialt udsatte, benævnes ’de øvrige børn’ i rapporten. I alt har 195 socialt udsatte børn og 228 øvrige børn deltaget i undersøgelsen bag rapporten.

Konklusion

Undersøgelsens hovedresultater er:

Både socialt udsatte piger og øvrige piger har lyst til at dyrke idræt, men der er en tendens til, at færre socialt udsatte drenge har lyst til at dyrke idræt end øvrige drenge.
Socialt udsatte piger ønsker markant hyppigere end øvrige piger at dyrke idræt alene.
Mange af både socialt udsatte børn og øvrige børn mener, at de aktuelle idrætstilbud i skolen er for dårlige. Dog finder en større gruppe af socialt udsatte børn, at de aktuelle idrætstilbud i fritiden er for dårlige.
En markant mindre andel af socialt udsatte børn, sammenlignet med øvrige børn, deltager i de idrætsaktiviteter, som de kunne ønske sig, 66 % mod 85 % af øvrige børn.
Socialt udsatte børn angiver hyppigst, at årsagerne til ikke at deltage i idrætsaktiviteter i fritiden er knyttet til forældre, fx manglende økonomiske muligheder eller tid til at følge barnet til klub.
Blandt øvrige børn er den hyppigste årsag til ikke at dyrke idræt i fritiden, at de har mange andre aktiviteter eller er forhindret af anden personlig årsag.
Danske sundhedsmyndigheder anbefaler mindst en times fysisk aktivitet dagligt. Det opnås ikke af knap hver fjerde socialt udsat barn mod hvert ottende øvrige barn. Det er i særlig grad socialt udsatte piger, som ikke lever op til anbefalingen.
Både socialt udsatte børn og øvrige børn er mere inaktive i weekenden end på hverdage.
Der er en tendens til, at socialt udsatte børn, især drenge, er mere fysisk aktive i skoletiden end øvrige børn.
Socialt udsatte børn går hyppigere end øvrige børn til og fra skole. Øvrige børn bliver hyppigere kørt i bil eller cykler selv til skole.
Socialt udsatte børn vurderer hyppigere end øvrige børn, at deres helbred er dårligt, og de klager oftere over hovedpine, mavepine, svimmelhed og at være ked af det.
Kun halvdelen af socialt udsatte piger mod to ud af tre blandt øvrige piger giver udtryk for at være glad ved deres liv.
Socialt udsatte piger er hyppigere end øvrige piger overvægtige, henholdsvis hver femte mod hver tiende.
Fysisk aktive socialt udsatte børn vurderer deres helbred dårligere end fysisk aktive øvrige børn, dvs. at de sociale forskelle i selvvurderet helbred ikke udlignes af fysisk aktivitet.
Der er ikke markante forskelle i, hvorledes fysisk inaktive socialt udsatte børn vurderer deres helbred i forhold til fysisk inaktive øvrige børn.

Det konstateres, at der blandt børnene er markante sociale forskelle i selvvurderet helbred, og disse forskelle ikke udjævnes af fysisk aktivitet. Forfatterne påpeger, at resultaterne således tyder på, at fysisk aktivitet ikke er den mest betydningsfulde faktor for social ulighed i sundhed. Man kan ud fra resultaterne ikke forvente, at fysisk aktivitet vil have den samme positive betydning for helbredet for socialt udsatte børn som for børn i øvrigt. Fysisk aktivitet i barndommen har dog formentlig betydning for helbredet på længere sigt. Selvom rapporten ikke har kunne påvise nogen positiv relation mellem fysisk aktivitet og helbred blandt socialt udsatte børn, mener forfatterne, at der alene af helbredsmæssige grunde er baggrund for at anbefale, at der iværksættes særlige tilbud for at fremme fysisk aktivitet blandt socialt udsatte børn. Derudover fremhæves det, at det er vigtigt at tage højde for, at der er en række barrierer forbundet med at øge socialt udsatte børns fysiske aktivitet, og at der derfor, netop for denne gruppe børn, skal sørges for en lettilgængelig adgang til forskellige fysiske aktiviteter i skole, skolefritidsordninger og fritid.

Metode

Rapporten bygger på et litteraturstudie ”Udsatte børns fritidsliv”, kvalitative interviews af børn, som modtager forebyggende foranstaltninger eller er anbragt uden for hjemmet, spørgeskemaundersøgelse blandt alle involverede kommuner og interviews blandt udvalgte kommuner med henblik på at kortlægge kommunernes initiativer om udsatte børns fritidsliv.