Boligsociale sundhedsindsatser - Baggrund og kortlægning af sundhedsfremmende indsatser i udsatte boligområder
Udsatte boligområder har en høj koncentration af lavindkomstgrupper, folk uden for arbejdsmarkedet, etniske minoriteter og særligt udsatte borgere, som fx psykisk syge og misbrugere. Fælles for disse grupper er, at de alle er karakteriseret ved at have en dårlig sundhedstilstand sammenlignet med resten af den danske befolkning.
Indhold
Mange udsatte boligområder har behov for en sundhedsindsats og derfor arbejder 2/3 af de boligsociale helhedsplaner med at fremme sundheden blandt beboerne. Denne rapport kortlægger sundshedsindsatserne i de udsatte boligområder, belyser gode eksempler og samler de generelle erfaringer på området. Derudover bygger undersøgelsen på en lang række undersøgelser og forskning om ulighed i sundhed.
Du kan blandt andet læse om, hvordan bydelsprojekt 3i1 i 2008 iværksatte motionsindsatsen ‘Fra inaktiv til aktiv’, som var rettet mod alle inaktive beboere i tre boligområder i Esbjerg, og du kan læse om, hvordan Københavns Kommune i perioden 2007-2009 har uddannet 77 sundhedsambassadører.