Brugerdrevne standarder og affektiv subjektivering

Denne ph.d.-afhandling fra Københavns Universitets institut for psykologi undersøger styringsstrategier i pædagogisk og socialt arbejde. Det empiriske felt, som udforskes, er velfærdsstatens institutioners sociale arbejde med unge rusmiddelbrugere.

Indhold

Denne ph.d.-afhandling udspringer af forskningscenteret SUBSTANce og er en del af en bredere udforskning i og omkring forskningsprojektet ’Brugerdrevne standarder i socialt arbejde’.

Afhandlingen undersøger, gennem empirisk udforskning af socialt arbejde med unge rusmiddelbrugere, hvordan velfærdsinstitutioner (kan) udvikles og organiseres sådan, at de opmuntrer, motiverer, inspirerer, påvirker, forandrer, udvikler, danner og leder borgere, så de kan lede sig selv således, at de får øget magt over deres liv og kan udvikle deres liv i foretrukne og produktive retninger.

Afhandlingen er baseret på etnografisk udforskning af to kommunale institutioner, hvis målgruppe er unge med et (problematisk) forbrug af rusmidler. Institutionerne trækker på systemiske, narrative løsningsorienterende og anerkendende forståelser og metoder, der privilegerer brugernes egne perspektiver.

Den analytiske tilgang for afhandlingen er såkaldte governmentality studies. Disse kombineres med metodologiske tilgange fra praksisforskning, bl.a. med henblik på at udvikle og kvalificere det sociale arbejde.

Afhandlingen består af en introducerende og analyserende del samt af tre engelsksprogede artikler. Den indeholder hermed: først et indledende kapitel, herefter et kapitel, som beskriver den analytiske ramme (governmentality studies), dernæst et kapitel, som beskriver afhandlingens empiriske felt, efterfulgt af et kapitel, som redegør for afhandlingens metode og metodologi, hernæst præsenteres de tre artikler og til slut fremlægges afhandlingens konklusioner.

Konklusion

Følgende er kun et lille udpluk fra afhandlingens konklusion:

• Den dominerende tendens til styring gennem standardisering og evidens står i modsætning til nogle af de strategier for ledelse og subjektivering, der er centrale i de velfærdsstatslige institutioner, der beskæftiger sig med uddannelse, pædagogik, behandling og socialt arbejde.
• I det empiriske felt (socialt behandlingsarbejde med unge, der har et (problematisk) forbrug af rusmidler), bliver det tydeligt, hvordan de fremherskende tendenser til organisering af velfærdsstatens institutioner – brugerinddragelse og evidens – disponerer for forskellige måder at lede og subjektivere på.
• Det sociale arbejde med brugerne står i et paradoks mellem styring og autonomi, der kan siges at være grundlæggende i al ledelse og pædagogik: Professionelle, forældre og det sociale system vil have de unge til at gøre noget, de unge ikke gør af sig selv. Samtidigt vil de voksne gerne have de unge til at vælge at stoppe deres rusmiddelbrug og gå i behandling nogenlunde frivilligt.

Metode

I afhandlingens udforskning benyttes den såkaldte praksisregimeanalyse og praksisforskningen som den generelle ramme. I forbindelse med den konkrete udforskning er der fokuseret på de tilgange, der anvendes i praxiologisk etnografi, institutionel etnografi, videnssociologi, aktørnetværksteori og etnografi.

Der er i alt i perioden 2011-2014 foretaget cirka 285 timers deltagerobservation med feltnoter, fordelt på 89 begivenheder, hvoraf de cirka 230 timer er optaget som lydfiler.