Brydninger i ungdomslivet
I takt med, at samfundet forandrer sig, ændres også unges livsvilkår og orienteringsformer. I denne bog kan du læse om, hvordan en række aktuelle samfundsforandringer slår ned i ungdomslivet, og hvordan forskellige grupper af unge handler på dem.
Indhold
I denne bog kan du blandt andet læse om, hvad det vil sige at være ung på nutidens arbejdsmarked, hvor ansættelsesvilkårene bliver stadig mere usikre og flygtige. Der sættes desuden spot på unge i landområderne, og bogen undersøger, hvordan de unge oplever ungdomslivet på landet, der i stigende grad forbindes med periferi og ’udkants-Danmark’.
Bogen undersøger også, hvad det vil sige at være ung og uden for uddannelsessystemet i et samfund, hvor presset for at tage en uddannelse bliver stadig mere udtalt.
Bogen indeholder i alt seks artikler, der sætter fokus på hver sin gruppe af unge, hvis liv præges af forskellige samfundsforandringer.
Bogen henvender sig til forskere, studerende, undervisere, praktikere på efteruddannelse samt politiske beslutningstagere og andre, der teoretisk og praktisk beskæftiger sig med unges liv og ungdomssociologi.