Daginstitutioner i udsatte boligområder - Pædagogisk udvikling i arbejdet med udsatte børn og familier. Et forsknings- og udviklingsprojekt

I denne rapport kan du læse om et forsknings- og udviklingsprojekt, som har haft til formål at udvikle pædagogisk arbejde i daginstitutioner i såkaldt udsatte boligområder.

Indhold

I rapporten kan du læse om hovedresultaterne fra forsknings- og udviklingsprojektet Tidlig-Bo-Go, som er finansieret af BUPL’s forskningsfond. Denne rapport udgør den anden halvdel af et samlet forskningsprojekt, som har undersøgt daginstitutioner, beliggende i såkaldt udsatte boligområders, pædagogiske arbejde med udsatte børn og familier. Den første rapport fra 2012 omhandlede selve tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis i disse daginstitutioner. I denne anden rapport, kan du læse om hovedresultaterne fra forsknings- og udviklingsprojektet Tidlig-Bo-Go, som havde det mål at pædagogerne i de udsatte boligområders daginstitutioner udviklede deres pædagogiske arbejde. Projektet er finansieret af BUPL’s forskningsfond.

Der sættes i rapporten fokus på en særlig type daginstitutioner, hvor størstedelen af børnene karakteriseres som udsatte, af det pædagogiske personale. Forfatterne understreger, at der er en tendens til at det pædagogiske personale i denne slags daginstitutioner varetager mange ekstraordinære arbejdsopgaver, som er anderledes end de traditionelle almenpædagogiske opgaver. For eksempel arbejdes der i højere grad med støtte til familierne samt særligt tilrettelagte indsatser med henblik på udviklingen af børnenes sociale, kognitive og emotionelle kompetencer.

Formålet med projektet var at besvare forskningsspørgsmål, som fokuserede på henholdsvis det pædagogiske arbejde med de udsatte børn, hvordan dette udviklingsprojekt skaber udviklingspotentialer for det pædagogiske personale, hvilke betydningsfulde praksisforandringer deltagelsen i et sådant projekt kan få for børnene samt hvilke nye metoder og værktøjer, der udvikles gennem projektet.

Rapporten er bygget op omkring fem kapitler, som indeholder følgende:

1. En præsentation af baggrunden for forsknings- og udviklingsprojektet, formålet med dette projekt og de problemstillinger, som forskerne har arbejdet med.
2. En gennemgang af de teoretiske og forskningsmæssige perspektiver, som forskningsprojektet tager udgangspunkt i og som danner grundlag for rapportens udformning.
3. En præsentation af det metodiske grundlag for rapporten.
4. En præsentation af selve analysen af datamaterialet.
5. En konklusion på rapportens samlede indhold og en sammenfatning på projektets resultater.

Konklusion

Forfatterne konkluderer følgende:

Det får i høj grad en negativ betydning for mennesker, at være bosat i et udsat boligområde. I særdeleshed spiller andre borgeres fordomme ind på beboernes velbefindende. Der foregår en stigmatisering, som er begrænsende for beboerne i forhold til deres muligheder for at handle og for livsførelse. I de udsatte boligområderne skabes der en kultur, som virker delvist afvigende for dem, der ikke selv er beboerne i disse områder. Den sociale læring som foregår i denne delvist afvigende kultur, kan stå i vejen for at beboerne kan benytte sig af de muligheder, som de har for at deltage i ”normalsamfundet”.

Det understreges at det socialpædagogiske arbejde retter sig mod beboere i områder som er socialt udsatte på mange forskellige områder. Det socialpædagogiske arbejde retter sig derfor ikke kun mod for eksempel etnicitet, men også fattigdom og manglende deltagelsesmuligheder.

Daginstitutionernes opgave er at bryde med udsatheden. De pædagogiske og socialpædagogiske indsatser i daginstitutionerne skal rette sig mod den bredde som er i beboernes udsathed. Dette kræver ifølge forfatterne at det pædagogiske personale besidder en stor indsigt og viden samt særlige professionelle færdigheder. 

Metode

Metodisk tager forskerne afsæt i såkaldt praksisforskning, som er både en metodisk tilgang til det pædagogiske arbejdsområde samt en metode til udviklingen af den pædagogiske praksis i institutionerne. Der stilles med denne metode skarpt på praktikernes arbejde og de overvejelser og samfundsmæssige vilkår, som danner afsæt for tilrettelæggelsen, udviklingen og planlægningen af praksis.

Der er anvendt kvalitative metoder såsom deltagerobservationer, semistrukturerede interview, fokusgruppeinterview og spørgeskemaer. Derudover har personalet lavet logbøger, som også er inddraget som datamateriale.