Det sker ikke for mig
Unge kvinders fortællinger om kærestevold.
Indhold
Denne bog handler om vold i kæresteforhold, som rammer ca. 15.000 unge mellem 16 og 24 år. Kærestevold kan være både psykisk, fysisk og seksuel vold, og kan blive meget alvorligt, hvis ikke der sættes en stopper for det i tide. Bogen er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt om kærestevold, og bidrager med ny viden om muligheder for at hjælpe og rådgive unge mennesker i en dårlig kæresterelation.
Bogen består af tre dele: Del 1 handler om den metodiske og teoretiske ramme for undersøgelsen, del 2 består af tolv unge kvinders fortællinger om kærestevold, del 3 indeholder en afrunding af undersøgelsen og fortællingerne.
Bogen henvender sig til professionelle, som er i kontakt med unge herunder lærere, pædagoger, studievejledere, psykologer samt praktiserende læger, men kan også med fordel læses af de unge selv og deres familier.