Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Muligheder for dokumentation af anbringelser - en gennemgang af målemetoder

Hvilke redskaber findes der til systematisk at måle de unges adfærd og dokumentere udviklingen hos unge på sikrede institutioner og opholdssteder? Dette er omdrejningspunktet for denne rapport fra SFI.

Indhold

Formålet med denne rapport er at afdække, dels hvilke instrumenter der kan anvendes til at screene unge kriminelle for antisocial adfærd og måle graden af denne adfærd, dels hvilke instrumenter der kvantitativt kan måle og sammenligne diverse indsatser over for unge kriminelle i forhold til uddannelse, beskæftigelse, psykiske problemstillinger, misbrug og kriminalitet.

Rapporten afdækker mere specifikt, hvilke instrumenter og internationale målestandarder der kan anvendes til at måle udvalgte adfærdsformer hos unge, der:

  • er under ungdomssanktionen
  • afsoner dom på et åbent anbringelsessted
  • er anbragt i forbindelse med tiltalefrafald eller betinget dom (med vilkår af anbringelse uden for hjemmet).

Målet er at finde instrumenter, som kan måle sociale, adfærdsmæssige og psykiske forhold, og som kan bruges på tværs af ovennævnte forløb.

Mere specifikt har forfatterne fokuseret på mulighederne for at anvende Digitalisering – Udsatte Børn og Unge (DUBU), Integrated Children’s System (ICS) og De Sociale Indikatorprogrammer for Unge (SIP-UNGE) i et nyt dokumentationssystem.

Konklusion

På baggrund af vores undersøgelse har forfatterne identificeret tre instrumenter, som de vurderer, vil være velegnede til kvantitative målinger af adfærd, kriminalitet og risikofaktorer associeret med kriminalitet. De tre instrumenter er:

  • The Shortform Assessment for Children (SAC)
  • The Santa Barbara Assets and Risks Assessment (SBARA)
  • Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS-CMI).

Blandt de 42 døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, der har udfyldt det udsendte spørgeskema, svarer kun seks af institutionerne, at de anvender dokumentationssystemer. Det drejer sig om følgende:

  • Digitalisering – Udsatte Børn og Unge (DUBU)
  • Integrated Children’s System (ICS)
  • De Sociale Indikatorprogrammer for Unge (SIP-UNGE).

Metode

Undersøgelsen er baseret på et litteraturstudie, en bibliotekssøgning og ekspertvurdering. Der er desuden udsendt spørgeskemaer til 62 udvalgte døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. 42 har besvaret spørgeskemaet.

Forskning
Forfatter
  • Jacob Brauner
  • Peter Skov Olsen
  • Tine Egelund
Årstal
2011
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 171 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Muligheder for dokumentation af anbringelser - en gennemgang af målemetoder

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 171 sider 2011

Kriminalitet

Socialstyrelsen 2016
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Projekt ”Evaluering, Dokumentation og Kvalitetsudvikling”

Viborg Amt 2006
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank