Effekten af hashbehandling. En randomiseret undersøgelse af Client-Directed Outcome-Informed behandling af hashmisbrug

En randomiseret undersøgelse af unge i behandling for et forbrug af hash, hvoraf en halvdel modtog den eksperimentelle behandling, mens den anden halvdel indgik i et ordinært behandlingsforløb.

Indhold

Denne rapport indeholder en undersøgelse af 100 personer, indskrevet i behandling for deres misbrug af hash. De medvirkende blev vilkårligt fordelt i en eksperimentgruppe, som modtog klient-fokuseret alliance-orienteret behandling og en kontrolgruppe, som modtog standardbehandling.

Baggrunden for undersøgelsen er, at en række øvrige undersøgelser har vist, at hverken afgiftning eller medicinsk behandling alene kan skabe gode resultater for stofafhængige, der forsøger at komme ud af eller reducere deres problematiske forbrug af stoffer. Det anbefales derfor at kombinere afgiftning og/eller medicinsk behandling med forskellige psykosociale indsatser for at forbedre indsatsen for målgruppen. De største nuværende udfordringer indenfor misbrugsbehandling er følgende:

at få klienterne til at møde frem til de aftalte samtaler
at forhindre klienterne i at forlade behandlingen før planlagt
at få klienterne til at stoppe deres forbrug af illegale stoffer
at forhindre, at klienterne hurtigt efter udskrivning får tilbagefald til et problematisk forbrug af rusmidler.

Formålet med den undersøgelse, som beskrives i rapporten, er at afdække, hvorvidt metoden Client-Directed Outcome-Informed (CDOI) er bedre til at opnå de ovenfor nævnte mål.

Konklusion

Den randomiserede undersøgelse påviser forskelle, der taler til fordel for den eksperimetelle metode CDOI. Disse er dog ikke statistisk signifikante, og den overordnede konklusion er således, at den eksperimentelle behandlingsmetode ikke med sikkerhed er bedre end standardbehandlingen. Konklusionerne falder i tre dele: Fastholdelse, Ophør/reduktion af forbrug og Reduktion i anden belastning.

Fastholdelse: Den umiddelbart største udfordring har været fastholdelse (eller frafald). Af de 100, der deltog i undersøgelsen, nåede 18 aldrig at få en samtale. De resterende 82 var fordelt med 41 i hver gruppe, og der kunne således ikke påvises signifikante forskelle mellem grupperne i forhold til fastholdelse.
Ophør/reduktion i forbrug: Der ses ingen signifikant forskel mellem E og K-gruppen i forbrug af hash ved de to opfølgningsinterviews. Dog ses der en signifikant forskel mellem E og K-gruppen blandt de klienter, der afbryder behandlingen før planlagt. Blandt denne gruppe er E-gruppens klienter signifikant oftere stoffri ved andet interview, ligesom E-gruppens klienter, der afbryder behandlingen, også oftere er tæt på at være stoffri ved tredje interview. Dette betyder, at E-gruppens klienter, som afbryder, ryger færre dage om måneden end K-gruppens klienter.
Reduktion i anden belastning: For begge grupper blev den psykiatriske belastning signifikant reduceret over de tre måletidspunkter. Det samme var tilfældet for den økonomiske belastning, hvilket ikke mindst skyldtes, at flere var kommet i arbejde. I E-gruppens tilfælde blev den psykiatriske belastning målt ved hjælp af screeningsredskabet ORS, som blev anvendt ved begyndelsen af hver samtale. Det viste en forbedret psykisk tilstand for 47,4 %, mens 31,6 % ingen forandring oplevede, og 21,1 % oplevede sig mere belastet ved den sidste samtale sammenlignet med den tidligere screening.

Metode

Den randomiserede undersøgelse er baseret på i alt 100 klienter, fordelt i to grupper med metodisk forskellige behandlingsforløb. Behandlingstilbuddet bestod i én ugentlig samtale i otte uger for såvel E-gruppen som K-gruppen. Efter de otte samtaler var det muligt at fortsætte behandlingen, hvis der var ønske om og/eller behov for dette. Klienterne blev interviewet ved indskrivning, tre måneder efter indskrivning og igen seks måneder efter indskrivning.

Den ene gruppe indgik i et standardbehandlingsforløb, mens den anden indgik i et forløb med anvendelse af metoden CDOI - Client-Directed Outcome-Informed Treatment. Metoden er en metamodel udviklet med henblik på at ændre fokus fra det tekniske og modelorienterede og hen imod det klient-fokuserede/centrerede. Det indebærer brug af enkle redskaber i behandlingen, som kan anvendes uanset hvilken teknik eller model, behandlingen i øvrigt baserer sig på, og med henblik på at måle udkommet af hver enkelt samtalesession. Det eneste krav er, at klienternes egne oplevede problemer/ressourcer inddrages i behandlingen.

Et CDOI behandlingsforløb indebærer anvendelse af to skemaer udarbejdet til formålet - et Outcome Rating Scale, som udfyldes ved sessionens begyndelse, og et Session Rating Scale, som klienten besvarer efterfølgende. Formålet med udfyldelsen er at skabe grundlag for, at sessionens omdrejningspunkt altid er de problemer, som klienten finder aktuelle og væsentligste, og derved at sikre, at klienten inddrages i behandlingsforløbet.