Effekter af Multi-Systematisk Terapi for unge med adfærdsproblemer

Denne rapport beskriver en effektundersøgelse af tre kommuners brug af metoden MST. Resultaterne viser eksempelvis, at de unge, der har modtaget MST har en øget sandsynlighed for at gå til folkeskolens adgangseksamen samt en lavere risiko for at modtage domme. Samtidigt viser resultaterne, at MST-gruppen klarer sig dårligere med hensyn til kriminalitet generelt, ungdomsuddannelse og beskæftigelse.

Indhold

MST-metoden (Multi-Systematisk Terapi) er målrettet unge (12-17 år) med alvorlig udadreagerende adfærd, hvoraf mange er endt i kriminalitet eller misbrug. Metoden er et intensivt hjemmebehandlingstilbud, hvor familier og andre aktører inddrages over en periode på omkring 5 måneder.

I udlandet har metoden haft positiv virkning på den unges adfærd og familierelationer. I Danmark er MST blevet anvendt siden 2003, men uden deciderede effektmålinger. Formålet med undersøgelsen er at vurdere effekten af MST-metoden for målgruppen af unge, der har alvorlig udadreagerende adfærd.

Undersøgelsen undersøger både kortsigtede og langsigtede effekter af MST i perioden 2007-2011. Effekterne af MST er undersøgt i forhold til effekter af alternative indsatser til andre unge med samme statistiske karakteristika. Dette kan eksempelvis være unge, som har været anbragt og/eller har fået forebyggende foranstaltninger. Effekterne er undersøgt på følgende områder:

Folkeskolens afslutning
Ungdomsuddannelse
Beskæftigelse og overførselsindkomst
Kriminalitet

Konklusion

Rapporten konkluderer, at:

MST øger andelen af udsatte unge, der går til afgangseksamen i folkeskolen.
Der er ikke tegn på, at MST-gruppen, i højere grad end sammenligningsgruppen, færdiggør en ungdomsuddannelse inden de fylder 22 år.
MST-gruppen har tendens til at være mindre i beskæftigelse og i højere grad være ledig på overførselsindkomst end sammenligningsgruppen.
MST-gruppen har lavere risiko for at modtage en dom for volds- og sædelighedsforbrydelser, våbenlov samt særlov om euforiserende stoffer end sammenligningsgruppen. Effekterne er dog midlertidige, da der ikke er nogen forskel efter 2-5 år efter behandlingen.
I forhold til anbringelse viser resultaterne, at MST-gruppen i mindre grad end sammenligningsgruppen er anbragt i året efter behandling. Der er dog ingen forskel 2-5 år efter indsatsen.
For MST-gruppen er der brugt langt færre ressourcer på sociale foranstaltninger end sammenligningsgruppen - både i indsatsåret og i de efterfølgende år.

Du kan læse meget mere om resultaterne og årsagerne til effekterne i rapportens diskussionsafsnit.

Metode

Undersøgelsen er baseret på kvantitative data herunder oplysninger fra Aarhus, Herning og Aalborg kommune om i alt 436 unge, der har modtaget MST-behandling i perioden 2007-2011. Resultaterne er sammenlignet med en gruppe af unge, der har samme karakteristika, men som ikke har modtaget MST-behandling.