En særlig indsats – Målrettet socialt udsatte børn og unge på Lolland-Falster

Hvordan skabes der større lighed i sundhed på Lolland-Falster? Det forsøger denne rapport at svare på.

Indhold

Denne rapport tager udgangspunkt i en større undersøgelse, der er et delprojekt under projektet ”Broen til bedre Sundhed”. Projekt ”Broen til bedre Sundhed” udvikles og implementeres i et samarbejde med Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune, Nykøbing Falster Sygehus, Psykiatrien i Region Sjælland, den regionale primær-sektor med særlig vægt på de praktiserende læger i området samt det lokale erhvervsliv repræsenteret ved Business Lolland-Falster. Det langsigtede mål med projektet er at skabe større lighed i sundhed på Lolland-Falster gennem målrettede indsatser.

På nuværende tidspunkt har ”Broen til Bedre Sundhed” defineret seks indsatsområder. Denne rapport fokuserer på indsatsområdet ”Fremtidens voksne”. Dette indsatsområde har til formål at skabe en sammenhængende indsats, der understøtter de kommende voksengenerationer på Lolland-Falster bedst muligt. Projekterne indenfor indsatsområdet fokuserer både på børns tidlige liv fra fosterstadie til skolealderen, men også på sundhedsfremmende indsatser i skolen samt i overgangen til ungdomsuddannelserne. Et særligt fokusområde i denne forbindelse er børn og unge i risiko for social udsathed og/eller dårligt helbred, hvilket ligeledes er denne rapports omdrejningspunkt.

Rapporten er struktureret således:

Kapitel 1: Dette kapitel præsenterer en kort beskrivelse af den demografiske udfordring i forhold til ulighed i sundhed på Lolland-Falster. Endvidere redegøres for undersøgelsens og rapportens sundhedsforståelse. Endelig redegøres der for den eksisterende forskningsbaserede viden om ulighed i sundhed og intervention i forhold til ulighed i sundhed – begge dele med særligt fokus på børn og unge.
Kapitel 2: Her gennemgås den undersøgelsesmetode, som rapporten bygger på.
Kapitel 3: I dette kapitel kigges der på kommunens sundhedspolitik og den sammenhængende børnepolitik. Desuden beskæftiger kapitlet sig med de instrukser, som beskriver, hvorledes kommunens medarbejdere skal forholde sig og agere, når de står overfor specifikke faglige problemstillinger.
Kapitel 4: Dette kapitel beskæftiger sig med samarbejdet mellem myndighedsafdelingen og frontmedarbejderne.
Kapitel 5: Dette kapitel belyser, hvad undersøgelsen viser om medarbejdernes sundhedsforståelse og deres overordnede tanker om sundhed.
Kapitel 6: I dette afsnit ses der på den del af undersøgelsen, der er målrettet almen praksis. Herunder retter vi fokus på samarbejdet mellem den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis.
Kapitel 7: I dette kapitel er der fokus på de tværfaglige grupper og deres indbyrdes samarbejde i projektet.
Kapitel 8: Dette kapitel beskæftiger sig med de eksisterende sundhedsfremmende tiltag i de to kommuner.
Kapitel 9: Dette kapitel giver forslag til fremtidige indsatser på området.
Kapitel 10: Dette kapitel giver forslag til fremtidige forskningsprojekter på området.

Konklusion

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

Kendskabet til de eksisterende politikker blandt medarbejderne befinder sig på et noget overordnet niveau. Af samme grund oplever de fleste ikke, at politikkerne er integrerede i det daglige arbejde. Derimod er de konkrete redskaber i højere grad blevet integreret i medarbejdernes praksis. Flere peger dog på, at redskaberne bruges meget forskelligt i de lokale kontekster, og der er derfor i høj grad et behov for yderligere standardisering.
I forhold til det konkrete sundhedsarbejde oplever mange medarbejdere, at deres viden og kompetencer ikke er tilstrækkelige, hvilket gør dem usikre på, hvordan man bedst arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Medarbejderne arbejder ud fra et svagt funderet sundhedsbegreb, som primært tager udgangspunkt i sociale, trivselsproblematikker. Det medfører, at det sundhedsfremmende arbejde i mange sammenhænge mere eller mindre overlades til sundhedsplejerskerne fremfor at være en fælles, tværfaglig opgave.
De alment praktiserende læger fortæller, at børn fra socialt dårligt stillede hjem i mindre grad deltager i de forebyggende børneundersøgelser. Dette på trods af, at lægerne er aktive i deres forsøg på at øge fremmødefrekvensen blandt denne patientgruppe. Et øget samarbejde med kommunen kunne eventuelt øge fremmødefrekvensen, men såvel læger som kommunale medarbejdere påpeger, at samarbejdet mellem de to systemer er meget svagt.
De tværfaglige grupper, der er et centralt lokalt organ i kommunens forebyggende og sundhedsfremmende arbejde er organiseret forskelligt i de to kommuner. Grupperne i Lolland Kommune er organiseret med udgangspunkt i de samlede ti børnegrupper, mens grupperne i Guldborsund Kommune er opdelt i førskole- (0-6 år) og skoleområdet (6-18 år). Begge måder at organisere sig på medfører forskellige fordele og ulemper. I Lolland Kommune sikrer sammensætningen, at koordinering og overgange mellem institutioner er emner, der kan tages op i grupperne. Til gengæld medfører den massive repræsentation af medarbejdere med skolebaggrund, at daginstitutionsområdet til tider glemmes. I Guldborgsund medfører opdelingen, at hver gruppe kan beskæftige sig med sit særlige segment, hvilket giver mere tid og plads til småbørnsområdet. Til gengæld er det sværere at koordinere på tværs af institutionelle grænseflader. Fælles for begge kommuner gælder, at grupperne er kendetegnede ved manglende funktionsbeskrivelse såvel som teoretisk fundament.
Kommunernes medarbejdere involverer sig i en række projekter og initiativer målrettet socialt udsatte børn og familier. I langt de fleste tilfælde fokuserer projekterne på sociale- og trivselsorienterede problemstillinger. Kendetegnende for begge kommuner er, at ingen har overblik over det væld af projekter, der kendetegner arbejdet, hvilket medfører, at mange projekter "opfindes" parallelt. Endvidere er de fleste projekter karakteriserede ved at være opstået ad hoc. Derfor mangler der i langt de fleste tilfælde en projektbeskrivelse, ligesom man kun i få tilfælde forsøger at dokumentere effekten af projektindsatsen gennem en struktureret evaluering.

Metode

Undersøgelsen er baseret på en større spørgeskemaundersøgelse af medarbejdere og de alment praktiserende læger i henholdsvis Lolland og Guldborgsund Kommune.

Derudover er der foretaget en række kvalitative fokusgruppeinterviews med centrale aktører i kommunerne og i Region Sjælland. Endelig er der foretaget en litteraturanalyse af eksisterende officielle politikker og instrukser fra de to kommuner.