Evaluering af overgrebspakken
Få indblik i kommunernes implementering af overgrebspakken der har til formål at forebygge og stoppe overgreb mod børn.
Indhold
I denne rapport kan du læse Ankestyrelsens evaluering af overgrebsparagraffen, der trådte i kraft i 2013. Overgrebsparagraffen har til formål at forebygge og stoppe overgeb mod børn. Indsatsen er samlet under fire hovedtemaer:
- Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb
- Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkes
- Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt
- Der skal fokuseres på den forebyggende og tværfaglige indsats
Indførelsen af de nye regler er fuldt tæt i kommunerne og denne evaluering bygger på dette. I evalueringen kan du altså læse om kommunernes arbejde med at anvende de ændrede regler og få indblik i både positive og negative erfaringer af forløbet. Ankestyrelsens evaluering har imidlertid særlig fokus på kommunernes anvendelse af de lovændringer, som relaterer sig til følgende tre konkrete mål:
- Hurtig vurdering af og styrket opfølgning på underretninger
- Styrket tværfagligt samarbejde om indsatsen
- Øget børneinddragelse via nye og tydeliggjorte krav om samtaler med barnet eller den unge
Konklusion
Evalueringen viser blandt andet, at næsten alle kommuner vurderer at intentionerne bag Overgrebspakken i nogen eller høj grad er blevet implementeret. De fleste kommuner vurderer, at Overgrebspakken særligt har forbedret det kommunale forvaltningssamarbejde med politiet, hvor godt fire femtedele af kommunerne oplever, at Overgrebspakken i høj eller nogen grad har forbedret dette samarbejde. Derudover kommer Ankestyrelsen med en række anbefalinger i forbindelse med det fremtidige implementeringsarbejde. Det omhandler blandt andet arbejdet med følgende punkter:
- vurdering af underretninger inden for 24 timer
- kravet om genvurdering
- kravet om orientering til en faglig underretter
- iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse og brugen af børnehuset
- samtalen med barnet eller den unge til brug for vurdering af en underretning
- samtalen med barnet eller den unge som led i den børnefaglige undersøgelse
- tidlig udveksling af oplysninger mellem kommunen og politiet
Metode
Ankestyrelsens evaluering er baseret på tre delundersøgelser:
- En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner gennemført i perioden november til december 2014
- En gennemgang af 103 sager fra 25 kommuner gennemført i perioden januar til marts 2015
- Uddybende interview med fire udvalgte kommuner foretaget i april 2015