Fattigdom i børnehøjde - Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom

Børn, som lever i fattigdom, er et tilbagevendende diskussionstema i Danmark. I denne rapport er der inddraget et børneperspektiv på temaet. Hvordan oplever børnene de trænge økonomiske kår, og hvad er et godt liv ifølge dem selv?

Indhold

Rapporten bygger på spørgsmålet:

Hvordan oplever børn en opvækst i fattigdom?

Med udgangspunkt i otte børn i alderen ni til 13 år, som har været på frivillige organisationers feriekoloni, fordi deres forældre ikke har haft råd til at tage på sommerferie, gives der et indblik i, hvordan børn oplever fattigdom. Der findes flere forskellige måder at definere fattigdomsgrænser på. De interviewede familier karakteriseres som fattige ud fra forskellige fattigdomsdefinitioner. Fælles for dem alle er, at de tager på frivillige foreningers gratis sommerferie og altså opfylder rekrutteringskriteriet til disse. Forfatteren forstår fattige børn, som børn, hvis familie ikke har ressourcer til goder og aktiviteter, der er almindelige i barnets omkringliggende samfund - kammerater, skole og fritidsordninger.

Konklusion

Børnene er bevidste om fattigdommen i deres familie. De fortæller, at de oplever mobning og stigmatisering på grund af deres families økonomi - fx at de ikke må lege med de andre, fordi deres pc’er, spillekonsoller m.m. ikke lever op til kammeraternes standarder. De fleste inddragede børn oplever egentlig en moderat tilfredshed med deres materialiteter i absolut forstand – det er først, når de konfronteres med kammeraternes tøj, legetøj, fødselsdage m.m., at de oplever afsavn. Umiddelbart ser det ud som om, at de fleste har de fornødenheder, som er almindelige i det danske samfund. Det er først, når man inviteres ind i børnenes hjem, at man opdager huller i væggene, dårlig isolering, ensformig kost, genbrugstøj og it-udstyr, der ligger så langt under kammeraternes niveau, at de opleves som afsavn. Børnene har forskellige strategier til at mestre deres familiers trænge kår. De er loyale og forstående overfor deres forældre og føler et medansvar for familiens økonomi. Derfor begrænser de deres egne behov, undlader at spørge om penge og giver i flere tilfælde opsparede lommepenge til forældrene. Det konkluderes, at de inddragede børn i undersøgelsen befinder sig i periferien af fællesskabet – en eksklusionsposition nogle af børnene forsøger at retfærdiggøre ved at kritisere kammeraternes forbrugskultur. 

Metode

Rapporten er en redigeret udgave af forfatterens speciale. Den er baseret på fotobaserede fokusgruppeinterviews, enkeltinterviews, familiebesøg og budgetskemaer af otte fattige danske børn og deres familier.