Fortabt i skolen
Hvilke metoder og værktøjer kan anvendes i skolen for at hjælpe børn, som lider af forskellige former for opmærksomhedsforstyrrelser?
Indhold
Børn og unge, som har fået stillet diagnoser som ADHD, autisme, Aspergers Syndrom, ODD, ikke verbale indlæringsvanskeligheder, Tourettes Syndrym, OCD m.m., reagerer ofte voldsomt, hvis deres behov ikke bliver tilfredsstillet umiddelbart. Forfatterens budskab er, at forældre og professionelle omkring disse børn skal anerkende barnets behov og det faktum, at barnet ikke er i stand til at reagere anderledes end det gør, når omgivelserne ikke umiddelbart kan opfylde dets behov eller ønske.
Ifølge forfatteren skyldes børnenes adfærdsmæssige problemer nemlig, at de ikke mestrer en række kognitive færdigheder og sociale kompetencer. Ved at kortlægge de manglende færdigheder og derefter målrettet lære børnene at mestre dem eller kompensere for dem, ændres disse børns adfærd i løbet af kort tid mærkbart i en positiv retning. Forfatteren har i mange år forsket i, hvordan hyperaktive eller eksplosive børn kan hjælpes, og hans arbejde er omsat til behandlingsmetoden ’Samarbejdsbaseret Problemløsning’. Han er professor ved Harvard Medical School og har også udgivet bogen ”Det eksplosive barn”.