Fortrolige voksne i de unges liv

Du kan i denne rapport læse om unges behov og forventninger til fortrolige voksne i deres liv.

Indhold

I forbindelse med et kommunalt fremstød for den mentale sundhed, har Gentofte Kommune besluttet, at 90 % af kommunens unge i udskolingen fra 2015 skal have adgang til ”En fortrolig voksen” i eller uden for skolen. Forskerne bag den nærværende rapport giver i denne et empirisk-teoretisk bud på, hvordan begrebet ”En fortrolig voksen” kan forstås.

En kommunal undersøgelse i Gentofte peger nemlig på, at 66 % af de unge på 9. og 10. klassetrin ikke har fortrolige voksne på skolen, og at 16 % ikke har fortrolige voksne uden for skolen.

Der gives i denne rapport råd og analyser, som henvender sig til de professionelle voksne, som udskolingseleverne møder i institutionelle sammenhænge, samt de voksne, enkelte elever liv møder i myndighedssammenhænge.

Forskerne forsøger at indkredse, hvilke forventninger og behov de unge har til forskellige voksne, både i privatsfæren og i institutionelle sammenhænge samt hvilke emner og problemstillinger, de knytter til fortroligheden med dem.  

Særligt ligger fokus på den del af de unges tilværelse, der byder på negative udfordringer og hvor der kan være behov for at få adgang til en fortrolig voksen.

Rapportens opbygning:

Efter en indledning præsenteres en tekst, der generelt beskriver ungdomslivet i Danmark anno 2015. Herefter følger en kort summarytekst med rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger. Det følgende afsnit beskriver det empiriske grundlag for rapporten.

Herefter kommer rapportens analyse af empirien, indsamlet i forbindelse med projekt ”En fortrolig voksen”. I rapportens sidste afsnit gives gode råd til lærere og pædagoger, der gerne vil være tilgængelige som fortrolige voksne.

Konklusion

Følgende er et udpluk af rapportens konklusioner:

• Uanset om den unge er mere eller mindre ramt af livsudfordringer ser det ud til, at unge i udskoling og under ungdomsuddannelse generelt kan have brug for voksenfortrolighed, når det handler om faglige udfordringer og social trivsel i de institutionelle sammenhænge, de agerer i: skole, arbejde eller ungdomsuddannelse.
• Der er behov for adgang til fortrolighed med lærere og pædagoger i forbindelse med skoleforhold såsom faglige og sociale udfordringer, forventningspres og skoleulyst.
• Der er ligeledes behov for fortrolighed med en professionel omsorgsperson (fx en mentor eller en kontaktperson), når den unge er mere alvorligt udviklingstruet grundet svigt, sorg, angst, misbrug, selvskadende handlinger eller psykiske lidelser.

For såvel lærere/pædagoger i skolen som mentorer/kontaktpersoner uden for skolen, fokuseres der på den unges personlige og sociale forhold som betingelser, der kan forbedres og udfordres. Der er ikke tale om terapeutiske tilbud – men for lærerne og pædagogernes vedkommende om at udvide de pædagogisk didaktiske erfaringer med øgede opmærksomheder på sammenhænge mellem fællesskaber, individer og sociale livsflader.

Metode

Det empiriske materiale, som rapportens konklusion hviler på, består dels af et baggrundmateriale og dels af et nyindsamlet materiale foretaget i forbindelse med opgaven ”En fortrolig voksen”.

Baggrundsmaterialet udgøres af forskernes egne tidligere undersøgeler på feltet, som er blevet genbesøgt og genanalyseret. Den nyindsamlede empiri består af essays/stile fra fem 8. klasser fra skoler i Gentofte Kommune i starten af 2015. Herudover er der foretaget et gruppeinterview med unge fra en ungdomsskole.

For at undersøge de professionelle voksnes perspektiver er der foretaget et fokusgruppeinterview med seks deltagere fra Gentofte Kommune, herunder skoleledere, skolelærere og lærere med særlige ressourcefunktioner. Dertil har forskerne fulgt en beskæftigelsesmentor igennem to arbejdsdage og i den sammenhæng overværet samtaleinteraktioner med seks unge.