Fra udsat til værdsat - De 4 Årstiders mentoruddannelse
I bogen kan du læse om De 4 Årstiders mentoruddannelse af tidligere anbragte unge. Bogen omfatter en evaluering af uddannelsen og har særligt fokus på inddragelse og kompetenceudvikling af unge, der har haft en skæv start på livet.
Indhold
De 4 Årstiders mentoruddannelse for tidligere anbragte unge mellem 20 og 27 er med til at styrke de unges personlige udvikling og kompetencer. Uddannelsen indeholder bl.a. socialpsykologi, personlig udvikling og assistentinstruktion i fx kajak. Samtidigt fungerer mentorerne som medhjælpere og rollemodeller for andre anbragte børn og unge i forbindelse med De 4 Årstiders forskellige aktiviteter som fx caféaftener og udflugter.
Bogen beskriver De 4 Årstiders mentoruddannelse og indeholder en evaluering foretaget af SPUK, med perspektiver på og analyse af De 4 Årstiders mentoruddannelse.
Bogen har bl.a. fokus på inddragelsen og udviklingen af de tidligere anbragte unges særlige kompetencer. Til bogen hører en DVD-Video produceret for DR, som tidligere er udsendt i TV-serien Danskernes Akademi.