"Generation Happy?" - et studie i danske teenageres hverdagsliv, værdier og livstolkning
Undersøgelsen foretaget af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik giver dig et indblik i en generations tanker, værdier og bekymringer.
Indhold
Denne bog beskriver en omfattende undersøgelse foretaget blandt børn og unge i 7.-9. klasser i 2005. Undersøgelsen behandler temaer som tøj, mobiltelefoner, stress, individualisme, plastikkirurgi, religion og lykke. Det viser sig, at 82 % af de unge, der deltager i undersøgelsen, føler sig lykkelige, men at de bekymrer sig om deres udseende, om stress og om fremtiden. Derfor hedder bogen også ”Generation Happy?”.
I bogen kan du læse om spørgeskemaundersøgelsen, hvor 1.168 unge har deltaget samt en række uddybende interviews, hvorigennem du kan få et indblik i teenagernes hverdagsliv, værdier og livstolkning.