Hvad vi ved om børn og deres opvækstvilkår
Denne bog samler en række analyser af børns opvækstvilkår og disse vilkårs betydning for livet som voksen indgået i forskellige sammenhænge.
Indhold
ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har opbygget en betydelig viden om børn og deres fremtidige muligheder afhængigt af opvækstvilkår. Det har de gjort gennem deres forskning i udsatte unge, i familieøkonomi, i indvandring og integration og i marginaliserede gruppers hverdag. Men disse analyser er spredt i en lang række forskellige publiceringer.
Denne bog samler derfor i en let tilgængelig form resultaterne og beskriver den forskning, der har ledt frem til de aktuelle temaer gengivet i bogens seks dele. Der indledes med et overblik over barndommens historie fra tidlig moderne tid til i dag med det sigte at perspektivere de nuværende forhold og livsomstændigheder.