Indhold

I 2005 vedtog et enigt Folketing, at der skulle etableres en pulje til idræt for vanskeligt stillede børn. Formålet med puljen var at ”sikre, at vanskeligt stillede børn i højere grad involveres i idrætsforeningernes tilbud”. Målgruppen omfatter:

• anbragte børn og unge
• børn af vanskeligt stillede forældre og børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk
• børn og unge med funktionsnedsættelser
• børn og unge med overvægt.

Med afsæt i 53 projekter, som har modtaget støtte fra puljen, vurderer evalueringen virkningen af de støttede projekter, ligesom den videreformidler resultaterne af puljen som helhed. Desuden kommer evalueringen med en række anbefalinger til refleksion i det fremadrettede arbejde med idræt for vanskeligt stillede, udsatte og andre særlige målgrupper.

Konklusion

På tværs af de forskellige typer af projekter viser evalueringen, at det for de fleste projekter er lykkedes at rekruttere børn og unge, der hører til de relevante målgrupper. Det ser også ud til, at det er lykkedes for mange af projekterne at få mange af børnene til at fortsætte med at gå til idræt.

Det største problem for fastholdelsen synes at være, at mange projekter stopper, når projektmidlerne hører op. Evalueringen viser dog, at mange projekter har formået at fortsætte under en eller anden form, men der er stor forskel på dette mellem de forskellige typer af projekter.

Bag puljen til idræt for vanskeligt stillede børn ligger et ideal om, at idrætten og især idrætsforeningerne kan rumme og inkludere alle grupper. Evalueringen viser dog, at denne tilgang til idræt ikke er slået igennem i mange af de evaluerede projekter. De fleste projekter går ud på at oprette særlige aktiviteter på særlige hold eller i særlige foreninger.

Erfaringerne fra projekterne viser, at der er en række barrierer for rekrutteringen og fastholdelsen af vanskeligt stillede børn i idrætsaktiviteter i foreninger:

• Forældrenes utilstrækkelige opbakning
• De meget forskellige årsager til, at den heterogene gruppe af vanskeligt stillede børn og unge ikke dyrker idræt, gør det vanskeligt at oprette aktiviteter og hold, som kan rumme alle og tage højde for de forskellige forudsætninger og behov
• Familiernes begrænsede økonomi eller manglende vilje til at bruge penge på kontingent og udstyr til børnenes idrætsaktivitet.
• Fraværende mål og værdier i foreningerne for at gøre en indsats for vanskeligt stillede grupper
• Projektstøttens midlertidige karakter.

Rapporten afsluttes med en række anbefalinger til, hvordan vanskeligt stillede børn og unges deltagelse i idræt kan øges.

Metode

Puljen til idræt for vanskeligt stillede børn har givet økonomisk støtte til i alt 87 projekter, hvoraf 53 er omfattet af denne evaluering. Evalueringen består af en kortlægning af alle 53 projekter med indsamling af foreliggende information og dokumentation om projekterne og af en uddybende analyse af seks af projekterne.

Foreningerne og organisationerne, som har modtaget en bevilling fra puljen, har brugt forskellige tilgange eller metoder i bestræbelsen på at få vanskeligt stillede børn og unge til at dyrke idræt:

1. Tilpasset idræt og foreningsliv, som går ud på at tilpasse idrætsaktiviteten og det sociale liv i foreningen til en gruppe af vanskeligt stillede børn, deres erfaringer og behov.
2. Støtte fra voksne, som går ud på, at voksne giver hjælp og støtte til barnet som en slags "kompensation" for fraværende støtte og hjælp fra forældrene.
3. Samarbejde mellem foreninger og kommunale institutioner, som tilstræber et tæt samarbejde mellem de kommunale institutioner, som har og kender de pågældende børn, og idrætsforeninger, som gerne vil skabe aktiviteter for denne målgruppe.
4. Aflastning og støtte til foreninger i områder med mange socialt udsatte og vanskeligt stillede børn, som går ud på at give foreninger en struktureret og professional assistance, så de bedre kan løfte opgaven.