Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde - Reel inddragelse eller symbolsk retorik?

En af de tendenser, som har sat sig spor i det børnefaglige arbejde, er, at børn skal inddrages. Det understreges formelt af FN’s Børnekonvention fra 1989, der angiver, at børn er individer på lige fod med voksne, som aktivt kan deltage i samfundet, har rettigheder og skal inddrages og høres i beslutninger, der vedrører deres liv.

Indhold

Du kan i denne afhandling læse om udsatte børn og unges oplevelser med sociale myndigheders inddragelsespraksis. Afhandlingen tager udgangspunkt i ti børn og unges fortællinger i alderen 10-18 år om at blive inddraget af sociale myndigheder, når der skal træffes beslutninger om hjælpeforanstaltninger i forhold til deres livssituation. 

Afhandlingen undersøger, hvad børn og unge fortæller, hvad de tænker, føler, oplever og synes om de inddragelsesmæssige sammenhænge. Deres fortællinger uddybes med fortællinger fra anbragte unge i alderen 14-16 år og unge voksne tidligere anbragte i alderen 18-26 år om samme tema.

Konklusion

Afhandlingen viser, at der er en spænding mellem de to begreber inddragelse og beskyttelse. Udsatte børn og unge skal nemlig på den ene side høres og lyttes til og have indflydelse på eget liv samtidig med, at de skal beskyttes af det sociale system mod forskellige typer af omsorgssvigt og overgreb, negative virkninger af udviklingsproblemer og dårlig trivsel. 

Afhandlingen peger på, at børn og unge samlet beskriver sociale myndigheders inddragelsespraksisser som problematiske. Mange børn og unge fortæller, at de ikke føler sig reelt inddraget, men mere symbolsk inddraget. Børn og unge i undersøgelsen fortæller, at de oplever at have begrænsede muligheder for at tilkæmpe sig handlerum som kompetente aktører indenfor den strukturelle ramme som klientpositionen fastsætter. De fleste børn og unge ønsker dog indflydelse på beslutninger om hjælpeforanstaltninger i dialog og samarbejde med sociale myndigheder.

Afhandlingen konkluderer, at hvis der skal være tale om reel inddragelse af udsatte børn og unge, har de brug for støtte til at mestre de formelle inddragelsesmæssige sammenhænge. Mange børn og unge ønsker støtte til at styrke deres kompetencer til at samarbejde med sociale myndigheder, således at oplevelser med inddragelse bliver håndterbare.

Metode

Afhandlingen bygger på to kvalitative gruppeinterview med seks unge tidligere anbragte i alderen 18-26 år samt kvalitative individuelle interview med fire børn og unge i anbringelsesforløb og seks børn og unge, som modtager forebyggende hjælpeforanstaltninger.