Inklusion i folkeskolen
Hvordan opleves inklusion i folkeskolen af eleverne, og hvilke effekter har inklusion for elevernes faglige og sociale deltagelse og trivsel? Bliv klogere på disse spørgsmål her.
Indhold
Denne rapport er en sammenfatning af konklusionerne fra et samarbejde mellem SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, der har fulgt folkeskolens arbejde med inklusion i perioden 2014-2016.
Rapporten indeholder følgende kapitler:
- En kvantitativ og kvalitativ dataindsamling over tid
Metode, panelstruktur og forskningsdesign - Udviklingen over tid blandt udvalgte elevgrupper
Kvantitativt overblik over udviklingen af trivsel - De tilbageførte elevers oplevelse af trivsel og deltagelse
Fokus på de tilbageførte elever – subjektive oplevelser - Effekten af tilbageførsel på elevernes faglige resultater
Fokus på de tilbageførte elever – effekter i forhold til dansk og matematik - Effekten af tilbageførsel på de andre elevers faglige resultater
Aktiv deltagelse blandt elever med særlige behov - Klassekammeraternes oplevelse af inklusion
Eleverne i folkeskolens almene klassers oplevelser med inklusion og sociale aspekter af skolelivet
Centralt for undersøgelsen af elevernes oplevelser af inklusionen er elevernes trivsel i skolen, deltagelse i læringsaktiviteter og deltagelse i sociale aktiviteter i og uden for skolen.
Konklusion
Undersøgelsen viser, at tilbageførte elever har en god relation til deres lærere, men at de i mindre grad end andre elever er aktive i læringsaktiviteter og sociale aktiviteter.
Rapporten opstiller desuden en række anbefalinger i forhold til arbejdet med inklusion i folkeskolen. En anbefaling er, at begreb som ”inklusionsbørn” skal ud af sprogbruget. I stedet anbefaler rapporten en anerkendende tilgang til forskellighed, og en erkendelse af, at børn ikke skal behandles ens, når de er forskellige. En anden anbefaling i rapporten er, at der i folkeskolen i højere grad skal være fokus på aktiv deltagelse, især for elever med særlige behov.
Metode
Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 9.000 folkeskoleelever, der er blevet fulgt i en periode på tre skoleår. Disse kvantitative dataindsamlinger suppleres med kvalitative interviews, der ligeledes er udført over tre skoleår blandt skoleelever i folkeskolen. De kvalitative fund indgår desuden i rapporten ”Inklusion – set i et elevperspektiv”, SFI 2016.