Inklusion, udsathed og tværprofessionelt samarbejde
Er der en sammenhæng mellem inklusion og udsathed? Og hvordan kan inklusion forstås ud fra en tværprofessionel tilgang? Bliv klogere ved at læse denne bog, der gennem tre temaer belyser og diskuterer inklusionsbegrebet.
Indhold
Dette er en forskningsantologi, der har til formål at bidrage til pædagogisk praksis med forskning, der tager udgangspunkt i en kritisk og konstruktiv tilgang til begrebet inklusion. Formålet er desuden, at praksis i højere grad tænkes tværprofessionelt i arbejdet med inklusion og udsathed i forhold til børn og unge.
Bogen er delt op i tre dele: ”Inklusion”, ”Det tværprofessionelle samarbejde” og ”Udsathed”.
Det tværprofessionelle tænkes som et samarbejde mellem blandt andre lærere og pædagoger, psykologer, socialrådgivere og psykiatere, på tværs af skole og klub, gadeplan samt eksterne samarbejdspartnere.
Bogen har til formål at besvare følgende tre fokusspørgsmål:
- Ekskluderer inklusion, når den forsøger at inkludere?
- Kan uddannelsessystemet løfte alle, når hver enkelt elev skal være unik?
- Kan et tværfagligt fokus på inklusion af børn med særlige behov være til mere skade eller gavn?
I alt indeholder bogen 12 kapitler fordelt i de tre dele samt en beskrivelse af forfatterne.