Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

I denne rapport kan du læse resultaterne af en undersøgelse om, hvorvidt kommunerne reagerer tidligt nok i forbindelse med mistanke om, at et barn eller ung begår alvorlig kriminalitet.

Indhold

I rapporten vurderes det både, om kommunerne har gjort tilstrækkeligt for barnet eller den unge i forbindelse med voldshandlinger eller anden alvorlig kriminalitet, samt hvorvidt kommunerne har reageret, som de skal ved mistanke om kriminalitet. Siden 2010 skal politiet indsende 300 underretninger om året til Ankestyrelsen, hvor der er tale om børn og unge under 18 år, som har begået voldskriminalitet. Disse underretninger skal bruges til en stikprøve, der skal kvalitetssikre kommunernes indsats over for børn og unge, som mistænkes for at have begået kriminalitet. Dette gøres ved, at Ankestyrelsen indhenter sagsakter i kommunerne og vurderer kommunernes indsats over for de pågældende børn og unge. Den begåede kriminalitet spænder fra enkeltstående butikstyveri til alvorlig kriminalitet, eksempelvis røveri. Kriminalitet, som betegnes som ikke alvorlige kriminalitetshændelser, er også inddraget i undersøgelsen, hvis der er tale om gentagen kriminalitet fra den unges side af.

Udover konklusioner der bygger på 297 underretninger, som politiet har indsendt til Ankestyrelsen, kan du i rapporten læse detaljer om to sager. Beskrivelsen af disse sager er inddraget, så du kan få et indblik i hvilke fejl og mangler, der er problemet i kommunernes praksis.

Konklusion

Rapporten viser, at nedenstående karakteristika ofte er gældende for det barn eller den unge som mistænkes for at begå kriminalitet:

I 60 % af sagerne er der tale om unge på 16 eller 17 år. Der er i alt 11 børn på 12 år eller derunder.
Den unge har ofte skoleproblemer, dette gælder for 56 % af børnene og de unge i undersøgelsen.
I 34 % af sagerne har barnet eller den unge misbrugsproblemer.
Derudover har kommunen i 44 % af sagerne kendskab til barnets eller den unges familie. Det drejer sig i 11 % af sagerne om problemstillinger knyttet til psykisk sygdom i familien og i 11 % af sagerne om kendskab til misbrugsproblemer i familien.
I 28 % af sagerne er der tale om et barn eller en ung, som tilsyneladende ikke har andre problemer end den aktuelle kriminalitet.
I 59 % af sagerne har kommunen tidligere modtaget underretninger om barnet eller den unge.
I 30 % af sagerne handler det om børn eller unge, som er tilknyttet folkeskolen. 7 % af sagerne handler om unge, som går på produktionsskole, 6 % af sagerne omhandler unge, som er indskrevet på en teknisk skole. I 27 % af sagerne er den unge under anden form for uddannelse eller beskæftigelse (fx praktikforløb eller STU-forløb). I 19 % af sagerne er barnet eller den unge hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.

Kriminalitetsformer

Den hyppigste form for kriminalitet i sagerne er tyveri, 18 %.
15 % af sagerne handler om vold.
Røveri er kriminalitetsformen i 9 % af sagerne.
8 % af sagerne omhandler indbrud.
Hvis man tager udgangspunkt i de former for kriminalitet, som ifølge lovgivningen falder under ”voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet” og dermed falder ind under kravet om udarbejdelse af foreløbige handleplaner og kriminalitetshandleplaner for den unge, udgør denne del 34 % af sagerne.

Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne

54 % af sagerne er i overensstemmelse med lovgivningen.
I 46 % af sagerne vurderes det, at sagen ikke er behandlet i overensstemmelse med reglerne. Fejlene handler oftest om:

1) at reglerne om udarbejdelse af en foreløbig handleplan ikke er overholdt, herunder at 7-dages fristen ikke er overholdt

2) at reglerne om udarbejdelse af en kriminalitetshandleplan ikke er overholdt

3) at kommunen burde have iværksat foranstaltninger tidligere

4) at kommunen burde have reageret på tidligere underretninger

I 58 % af de sager, hvor lovgivningen ikke er overholdt, mangler der en foreløbig handleplan. Denne handleplan er med til sikre en tidlig indsats. Der er dog sket fald fra de to tidligere år, hvor der manglede en foreløbig handleplan i henholdsvis 76 % og 61 % af de sager, der blev vurderet til ikke at følge lovgivningen.
I 43 % af sagerne drejer det sig om, at der mangler en kriminalitetshandleplan. Denne form for handleplan skal udarbejdes, hvis der er mistanke om, at barnet eller den unge har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Der findes ikke et formkrav til en kriminalitetshandleplan, men den skal sikre, at der iværksættes en planlagt og kontrolleret indsats.
I flere tilfælde har kommunen ikke reageret på tidligere underretninger om barnet eller den unge, som Ankestyrelsen vurderer, kan være medvirkende til barnet eller den unges kriminelle adfærd. Derudover påpeges det, at kommunerne sjældent benytter sig af muligheden for vejledning fra VISO - Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisningen. VISO blev ellers fra 1. juli 2010 forpligtet til at stille rådgivning til rådighed for kommunerne i forhold til indsatser til at forebygge kriminalitet i enkeltsager.

Metode

Rapporten bygger på 297 sager om børn og unge, som mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. For at sikre geografisk spredning i de indsendte sager er politiets kredse hver især forpligtet til at indsende et vist antal sager:

Politikreds 1-10 (uden for København): 20 underretninger (to pr. kreds)
Politikreds 11 (København) fire underretninger
Politikreds 12 (Bornholm) en underretning